Punkt 244: Beslutning om endelig vedtagelse af forslag til turismetillæg til Planstrategi 2016
01.02.03-P15-3-17 Resume Politisk behandling Plan- og Erhvervsudvalget (udtaler sig), 03.12.2018 Økonomiudvalget (anbefaler), 10.12.2018 Byrådet (godkender), 18.12.2018
Administrationen bemærker, at sagen er fremsendt først til drøftelse i Plan- og Erhvervsudvalget, der videresender sagen til Økonomiudvalget med endelig godkendelse i Byrådet.
Byrådet besluttede den 26. juni 2018 at sende et forslag til turismetillæg til Planstrategi 2016 i fornyet offentlig høring, da dette indeholdt en række ændringer. I løbet af denne anden høringsperiode er der indkommet i alt 61 høringssvar, hvoraf langt størstedelen vedrører en mulig udlægning af et nyt udviklings- og sommerhusområde ved Gerbredgård på Enø. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet en række bemærkninger og præciseringer til disse, hvor der indstilles til Byrådet, at turismetillæg til Planstrategi 2016 godkendes i sin nuværende form. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forslaget til turismetillæg til Planstrategi 2016 godkendes. Beslutning Plan- og Erhvervsudvalget, 03.12.2018 Udvalget finder det positivt at der arbejdes med en turismestrategi med henblik på at udvikle turisme-erhvervet i Næstved Kommune. Udvalget har ikke taget stilling til forslaget om de konkrete arealudlæg.
Administrativ tilføjelse af den 3. december 2018: På udvalget blev spurgt til hvor kommuneplanstrategi-tillægget er i den overordnede proces. På mødet blev vist side 19 i Erhvervsstyrelsens faktaark. Vedhæftes som bilag.
Økonomiudvalget, 10.12.2018 Lars Hoppe Søe var fraværende. Forslag fra Kristian Skov-Andersen: Kristian Skov-Andersen ønsker at det på Gerbredgård bliver muligt at udstykke op til 25 grunde på 800 – 1000 m2.
For stemte: Kristian Skov-Andersen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker