5. Ændrede overførsels regler 6. Præcisering af udvalgenes mulighed for at ændre i virksomhedernes budgetter
Budget i balance At der afsættes budgetter i balance betyder, at aktivitetsniveauet passer med det afsatte budget.
Der har hidtil været skrevet i de årlige budgetstrategier, at der skal udarbejdes budgetter i balance. Det er nu skrevet ind i retningslinjerne og præciseret, at det er udvalgenes opgave, at sørge for, at der er budgetter i balance.
Udvalgene skal inden sommerferien beslutte et service- og aktivitetsniveau, der forventes at passe til det budget, de har fået udmeldt for næste år. Dette skal også ske selvom der i budgetstrategien er givet mulighed for at afgive ønsker om budgetudvidelser. Det er for at sikre mulighed for at kunne nå at tilpasse service-/aktivitetsniveau til det afsatte budget, at det skal være besluttet inden sommerferien, da det normalt ikke er alle udvidelsesønsker der kan imødekommes. Det kan betyde, at der er besluttet serviceniveau-/aktivitetsændringer, som ved Byrådets 1. eller 2. behandling annulleres. Tidligere budgetkontroller Der er forslag om 3 årlige generelle budgetkontroller og de to første er fremrykket så de gennemføres før sommerferien. Det er for at give tid til at foretage korrigerende handlinger, hvis det skulle vise sig nødvendigt for at overholde budgettet. Budgetkontrollerne foreslås gennemført pr. 1/3 til politisk behandling i april; pr. 1/5 til politisk behandling i juni samt pr. 1/9 til politisk behandling i oktober. Administrationen fremlægger det bedste bud på forventet regnskab og i tilfælde af, at der forventes merforbrug skal udvalget træffe beslutning om besparelser ved budgetkontrollen. Beslutning om besparelser må ikke afvente at det måske ser bedre ud til næste budgetkontrol. Administrationen fremlægger forslag til besparelser sammen med budgetkontrollen. Administrationen fremlægger flere forslag end der er behov for så udvalget har valgmuligheder. Administrationen fremlægger de forslag som vurderes mindst indgribende for borgerne. Ekstra budgetkontrol på udvalge områder Der er områder, hvor der hurtigt kan ske ændring i efterspørgsel af kommunens ydelser og med en stor økonomisk betydning som betyder, at områderne skal være særligt opmærksomme på udviklingen i udgifterne. Med den begrundelse foreslås det at Børne- og Skoleudvalget og Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget for hele deres udvalgsområder desuden gennemfører budgetkontrol pr. 1/12 (for kommende år) til politisk behandling i januar.
Supplerende materiale til budgetkontrollerne For at give udvalgene et bedre indblik i hvorfor og hvordan udgifterne udvikler sig og for at skabe bedre grundlag for at træffe beslutninger om korrigerende handlinger, skal administrationen fremlægge grafer/tabeller over udviklingen i de forskellige typer af tilbud på Børne- og Skoleudvalgets og Omsorgs- og Forebyggelsesudvalgets områder.
Ændrede overførsels regler
Made with FlippingBook - Online magazine maker