Byrådets møde 2018

I måden der er arbejdet med afbureaukratisering på, er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt arbejdet har haft effekt for henholdsvis borgerne, medarbejdere samt virksomhederne generelt. Dog kan det siges, at eftersom 133 forslag er enten implementeret, delvist implementeret eller godkendt og 24 forslag ikke er imødekommet, så er ca. 85 % af de forslag, der pt. er vurderet, vurderet positivt, hvilket kan indikere, at vi som kommune har skabt mindre, bedre og/eller meningsfuldt bureaukrati for vores borgere, medarbejdere og/eller virksomheder. Forslag til Sophie Løhde I september 2018 præsenterede minister for offentlig innovation Sophie Løhde den nyeste afbureaukratiseringsreform "Færre regler og mindre bureaukrati". I reformen er der fokus på at afbureaukratiserer på centrale velfærdsområder, som undervisnings-, beskæftigelses-, dagtilbuds-, social-, sundheds-, ældre og uddannelses- og forskningsområdet. Afbureaukratiseringsforslagene bygger på forslag indsendt af kommunerne. Af Næstved Kommunes 253 afbureaukratiseringsforslag, er 2 forslag indsendt til Sophie Løhde. Forslagene omhandler: Medicinadministration: Styrelsen for Patientsikkerheds krav i forhold til dokumentation anvendt medicin (I dokumentet forslag fordelt på centre, er forslaget nr. 203) Dokumentationskrav: Sundhedsstyrelsens dokumentationskrav i forhold til leverede træningsydelser (I dokumentet forslag fordelt på centre, er forslaget nr. 204)

Den 27. november 2018 fik Næstved Kommune svar fra innovationsminister Sophie Løhde på de to afbureaukratiseringsforslag. Svaret er vedhæftet denne sag som bilag.

Den videre proces Denne afrapportering er den sidste til Byrådet. Centrene arbejder videre med afbureaukratisering, som en varig kultur i Næstved Kommune. Center for Politik og Udvikling indtænker arbejdet med afbureaukratisering i forbindelse med etablering af den kommende Optimeringsstrategi. Økonomi Administrationen oplyser, at der ikke er budgetteret med gevinsterne ved afbureaukratisering. Områderne kan selv beholde gevinsterne. Bilag Svar på henvendelse fra Næstved Kommune.pdf Alle afbureaukratiseringsforslag fordelt på centre dec. 2018 Bilag vedr. de forventede resultater nov. 2018 Samlet oversigt - Hvor kan de politiske udvalg afbureaukratiserer Opgavebeskrivelse Mindre, bedre og meningsfuldt bureaukrati sep. 2017

Made with FlippingBook - Online magazine maker