Byrådets møde 2018

Punkt 269: Godkendelse af Landdistriktsudvalgets opsamling 2018: Natur, turisme og oplevelser

04.21.00-G01-1-18 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender), 18.12.2018

§17 stk 4, Landdistriktsudvalget har i 2018 arbejdet med natur, turisme og oplevelser i landdistrikterne i Næstved Kommune. Udvalget har indsamlet viden gennem dialog med blandt andre lokalråd, og gennem sine drøftelser er udvalget nået frem til de fem indsatser, som udvalget ser størst potentiale i at udvikle for at styrke natur, turisme og oplevelser i landdistrikterne for borgere og turister. Desuden indeholder opsamlingen ni temaer med tilhørende anbefalinger rettet til fagudvalg med ønske om, at disse tages videre til drøftelser og prioritering i de relevante udvalg. Byrådet skal godkende Landdistriktsudvalgets opsamling. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender Landdistriktsudvalgets opsamling 2018: Natur, turisme og oplevelser. Beslutning Byrådet, 18.12.2018 Godkendt. Sagsfremstilling Landdistriktsudvalget har gennem dialog med lokalråd og ViSM opnået viden om ideer og udviklingsmuligheder for natur, turisme og oplevelser i landdistrikterne. Ud af alle de udviklingsmuligheder der er kommet frem, har Landdistriktsudvalget udvalgt fem indsatser, som det mener har størst potentiale for udvikling af natur, turisme og oplevelser for borgere og turister. De fem udvalgte indsatser kan indgå i fx tiltag inden for friluftsstrategien og i forhold til markedsføring af Næstved Kommune. Desuden er det Landdistriktsudvalgets anbefaling, at udvikling af indsatser og nye tiltag inden for natur, turisme og oplevelser foregår i tæt dialog og samarbejde med lokale aktører såsom lokalråd, ildsjæle og foreninger for at sikre forankring.

Landdistriktsudvalget har desuden samlet viden og inspiration til ni temaer, der alle omhandler natur, turisme og oplevelser. For hvert tema er der anbefalinger, som kan indgå i de relevante fagudvalgs drøftelser om opgaver.

De fem udvalgte indsatser Landdistriktsudvalget har udvalgt følgende fem indsatser: Bruge sagn til at markedsføre lokalområder og fortælle om steder og seværdigheder, fx Kong Ever, Tybjergstenen og Slatten Langpatte Udvikle fjord-til-fjord-rute - cykel- vandre- og riderute mellem Præstø Fjord og Dybsø Fjord med badebro eller shelter/friluftsområde i begge ender af ruten Udvikle kano- og kajakstøttepunkter rundt langs Dybsø Fjord og vestpå mod Kristiansholms Plantage Udvikle området øst for Holme-Olstrup med naturoplevelser, fx vandre- og cykelruter, i sammenhæng med de muligheder der er på den anden side af kommunegrænsen i Faxe Kommune Udvikle vandre- og cykelrute nordpå fra Glumsø til Sorø

Made with FlippingBook - Online magazine maker