Byrådets møde 2018

Punkt 60: Social sagkyndig samt stedfortræder til Beboerklagenævnet

03.12.20-A30-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Beboerklagenævnet er nedsat i henhold til almenlejelovens § 97 til afgørelse af tvister efter denne lov. Nævnet består udover en formand, der er jurist, samt en udlejerrepræsentant og lejerrepræsentant, af to medlemmer, der er sagkyndige med hensyn til almene boligforhold. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at Marianne Nordly udpeges som Social sagkyndig i Nævnet fra den 1. februar 2018 og frem 31. januar 2022 2. at Grethe Markussen udpeges som stedfortræder for Socialsagkyndig i samme periode Beslutning Byrådet, 09.01.2018 Sebastian Mylsted-Schenstrøm var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.

Valgt blev: Marianne Nordly Stedfortræder: Grethe Markussen Sagsfremstilling

Hvor nævnet skal træffe afgørelse om tvister efter almenlejelovens kapitel 13, skal nævnet tiltrædes af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af Byrådet, jf. almenlejelovens § 97, stk.5. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret i nævnet. Den socialt sagkyndige skal deltage i møder om husordenspørgsmål med henblik på at vejlede nævnet om sociale spørgsmål. Den sagkyndige kan – men skal ikke – være kommunalt ansat. Byrådet har den 14. januar 2014 udpeget specialist Marianne Nordly fra Center for Arbejdsmarked som stedfortræder for Social sagkyndig i Beboerklagenævnet for perioden 1. februar 2014 til 31. januar 2018. Faglig koordinator Grethe Markussen fra Center for Arbejdsmarked var udpeget som Social sagkyndig i perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2015. Der blev ikke udpeget en ny Social sagkyndig efter udløb af funktionsperioden, men stedfortræder Marianne Nordly har fungeret i hele perioden. Efter forespørgsel har Specialist Marianne Nordly i pensionsteamet, CAM, accepteret at fortsætte og blive udpeget som Social sagkyndig i nævnet, Grethe Markussen har accepteret at blive udpeget som stedfortræder. Begge indstillede har arbejdet indenfor det sociale område i mange år og er sagkyndige med hensyn til disse forhold og de hensyn der skal tages. Lovgrundlag Lov om leje af almene boliger § 97

Made with FlippingBook - Online magazine maker