Overordnet set lægges der op til, at udvalget får til opdrag at analysere muligheder og begrænsninger for udvikling af landområderne i Næstved Kommune.
Mere konkret kan der eksempelvis tages udgangspunkt i Landdistriktspolitikken ”Godt liv på landet”, hvor det kan undersøges, hvordan Næstved Kommune kan blive bedre til at samarbejde på tværs af forskellige fagområder og med forskellige parter i lokalsamfundene om øget udvikling i landdistrikterne. I den forbindelse vil Næstved Kommunes ”Principper for borgerinddragelse – bring de rette i spil på det rigtige tidspunkt” også være relevant at tage med.
Administrationen foreslår en proces over de kommende måneder, hvor udvalgets fem politiske medlemmer kan arbejde med nærmere afklaring af udvalgets arbejdsopgaver med henblik på oplæg til kommissorium, som kan forelægges Byrådet den 20. marts 2018. Administrationen understøtter denne proces.
Udvalgets arbejdsform Udvalget har, ligesom de stående udvalg, sit virke gennem udvalgsmøder, hvor udvalgets medlemmer deltager. Udvalget fastlægger selv sin mødeplan.
Udvalget kan i sin arbejdsform nedsætte ad hoc grupper, som består af udvalgets medlemmer samt andre relevante samarbejdspartnere og videnspersoner med henblik på at udveksle oplysninger og synspunkter mellem § 17 stk. 4 udvalget og repræsentanter for borgere, foreninger med videre. Det er vigtigt at bemærke, at arbejdet i ad hoc grupperne og udvalgsmøderne ikke kan sidestilles.
Sekretariatsbetjening Udvalget vil blive sekretariatsbetjent fra Center for Politik og Udvikling. Center for Kultur og Borgerservice forventes også at skulle levere ressourcer ind i betjeningen af udvalget.
Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse § 17 stk. 4
Politisk behandling Byrådet
Made with FlippingBook - Online magazine maker