83. Endeligt forslag til sammenlægning af Børnehuset v/Volden og Børnehaven Nøddehegnet
Sagsbeh.: Bente Bækvad Jensen
Sagsnr.: 2011-50672
Sagsfremstilling I forbindelse med beslutningen om fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet blev det besluttet, at der skulle ses på muligheden for at sammenlægge daginstitutioner, når der var ledige lederstillinger eller ved frivillighed. Børneudvalget har derfor tidligere besluttet, at forslaget om evt. sammenlægning af Nøddehegnet og Volden skulle sendes i høring, forinden der træffes en endelig beslutning. På daginstitutionen Børnehuset v/Volden, har lederstillingerne siden august 2011 været besat ved konstituering. Børnehuset v/Volden og Børnehaven Nøddehegnet´s bestyrelser og MED udvalg, har nu haft mulighed for at udtale sig til forslaget om sammenlægning, og bemærkningerne samt forvaltningens behandling af disse fremgår af vedlagte bilag.
Fælles for alle høringssvar er, at der generelt er en positiv stemning omkring en sammenlægning.
Omkring struktur og indhold er der følgende kommentarer: At traditioner og særlige indsatsområder, fortsat kan være forskelligt i de to institutioner/afdelinger. At struktur og opdeling af børn og personale fortsat kan være forskelligt i de to institutioner/afdelinger. Begge institutioner påpeger vigtigheden i at bevare særkende og kvalitet. At der ved en sammenlægning vil kunne udnyttes henholdsvis Voldens flerfamilie projekt viden i arbejdet med forældrene og Nøddehegnets stærke sider i arbejdet med trygge og overskuelige rammer.
Det anbefales, at sammenlægningen gennemføres som beskrevet i bilaget.
Efter høringsprocessen har forvaltningen beskrevet en proces og tidsramme for sammenlægningen.
Børnehuset ved Volden har tidligere gennemført et projekt som ”familieinstitution”, hvor der blev ydet en særlig indsats for børn og familier med sårbare børn. Børneudvalget har tidligere taget evalueringen til efterretning. Det anbefales, at halvdelen af effektiviseringsbeløbet – ca. kr. 100.000 - forbliver på institutionens budget, således at de fortsat har mulighed for at gennemføre tiltag med let familiebehandling, uden at det går ud over de øvrige opgaver som institutionen skal løse. Økonomi I forbindelse med en sammenlægning vil der kunne indhøstes en effektiviseringsgevinst på brutto ca. 200.000 kr. årligt. Sammenlægningsprocessen forventes at vare ca. 1 år og afsluttes 1. august 2013, og der vil i den forbindelse være en del ekstraudgifter til
Byrådet 22.05.2012
189
Made with FlippingBook - Online magazine maker