Byrådets møde 2012

87. Lokalplanforslag 032 for boligområde ved Stationsvej i Holme Olstrup

Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel

Sagsnr.: 2010-82955

Sagsfremstilling Forvaltningen har i samarbejde med White arkitekter udarbejdet lokalplanforslag for et boligområde syd for Holme Olstrup. Området er i Kommuneplan’09 omfattet af ramme for lokalplanlægning 3.2 B4 til boligformål med mulighed for opførelse af boliger i max. 1,5 plan med en maksimal bebyggelsesprocent på 30%. Området er på 25.000 m², beliggende i landzone og vil ved lokalplanens vedtagelse overføres til byzone.

Ejendomsudvalget behandlede på møde 17.01.2011 sagen og besluttede, at området skulle indeholde en blandet bebyggelse.

Området er beliggende i Holme Olstrup syd for landvejen og jernbanen mellem Skovvej og Stationsvej i tilknytning til det eksisterende byområde.

Lokalplanen fastlægger, hvorledes området kan anvendes til boligbebyggelse for helårsboliger, herunder forløb af veje, muligheder for grundudstykning, byggebestemmelser, retningslinjer for grønne arealer og beplantning, krav til grundejerforening mv.

Der kan opføres bebyggelse i op til 1½ plan med en maksimal højde på 8 ½ meter.

Området vejbetjenes af en ny boligvej med indkørsel fra Stationsvej. Fra indkørslen åbner vejen sig i en bøjle, således at der skabes 2 små områder til parcelhuse omkring et større fælles friareal. Området langs Stationsvej kan anvendes enten til parcelhuse eller tæt/lave boliger. Et væsentligt mål med planen er at opnå et boligkvarter med gode og trygge boligkvaliteter og grønne områder, herunder at sikre indpasning af lokal nedsivning af regnvand fra tage, veje og fællesarealer ved indpasning af et forsinkelsesbassin indpasset i de rekreative friarealer.

Ligeledes søges overgangen til det åbne land mod vest at afgrænses ved plantning af levende hegn.

Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Lokalplanforslag 032 for et boligområde ved Stationsvej i Holme Olstrup

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at lokalplanforslag for boligområde ved Stationsvej i Holme Olstrup offentliggøres i høring i 8 uger i perioden uge 23 til 31.

Byrådet 22.05.2012

199

Made with FlippingBook - Online magazine maker