91. Placering af Campus Næstved
Sagsbeh.: Brian Andersen
Sagsnr.: 2007-61764
Sagsfremstilling Byrådet behandlede 28. februar 2012 sag om campus på Maglemølle. Byrådet ønskede at undersøge to alternative lokaliseringsmuligheder for campus forinden en endelig beslutning omkring placering af campus. De to nye placeringsmuligheder er stationsområdet og ved kanalen/Vordingborgvej – ”Det gule område”. De to områder er nu vurderet i et samarbejde med Rambøll efter de samme kriterier som Maglemølle, så projektpartnerne og Byrådet har et ensartet billede af mulighederne og udfordringerne ved de tre lokaliteter. Der er tilstrækkelig plads til et fuldt udbygget campus på alle placeringsmuligheder. De to nye placeringsmuligheder er beskrevet som helhedsplaner efter de samme principper som Maglemølle Papirfabrik. Illustrationerne i helhedsplanerne er udelukkende skitser, der er f.eks. ikke taget stilling til placeringen og udformningen af de enkelte bygninger. Rummeligheden ved stationsområdet er i midlertidigt så god, at det er muligt at placere campus på såvel ”mark-siden” (østsiden) som på ”by-siden” (vestsiden) af banen. De to placeringsmuligheder kan dog kombineres til et campusområde. For at give et fyldestgørende billede af alle placeringsmuligheder kan helhedsplanerne ses på hjemmesiden:
http://www.naestved.dk/OmKommunen/Maglemoelle.aspx
Der er således tre eller fire placeringsmuligheder i spil:
1. Maglemølle Papirfabrik 2. Området langs kanalen/Vordingborgvej og Dyrskuepladsen – ”Det gule område” 3. Stationsområdet øst for banen – inkl. gartnergrunden 4. Stationsområdet vest for banen – medtager Munkebakken og en række kommunalt ejede bygninger/arealer på Teatergade, Jernbanegade og Farimagsvej. Placering 3 og 4 kan kombineres til et campusområde.
De nye placeringsmuligheder er som nævnt vurderet ud fra de samme kriterier som Maglemølle:
Trafik og infrastruktur – fremtidig trafikbelastning og beliggenhed i forhold til station og bymidte Støj og vibrationer Lugt- og luftforurening Nuværende (grund-)ejerforhold Andre miljøforhold: Jordforurening, drikkevandsinteresser, kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Konklusionen på undersøgelsen er, at der vil være trafik- og miljømæssige udfordringer ved alle placeringsmulighederne. Undersøgelserne peger dog også på, at disse problemer kan løses ved hjælp af eksempelvis ventilation eller den rigtige placering af bygninger i forhold til støj- og støvkilder. Der er således ikke udelukket campus på nogen af de foreslåede lokaliseringer på grund af miljølovgivning, hvis der bygges og planlægges rigtigt.
Der er vedlagt et udkast til tidsplan for planarbejdet i Campus Næstved frem til den første uddannelsesinstitution flytter ind på campus i 2015. Tidsplanen er udarbejdet i
Byrådet 22.05.2012
209
Made with FlippingBook - Online magazine maker