Byrådets møde 2012

95. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde 2013

Sagsbeh.: Birgit Kähler

Sagsnr.: 2012-4083

Sagsfremstilling Der fremlægges forslag til indhold i Rammeaftale 2013: Udviklingsstrategi 2013 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Udviklingsstrategien skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet inden 1. juni 2012. Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning. KKR Sjælland har på sit møde 20. marts 2012 besluttet at anbefale aftalerne til godkendelse. I forbindelse med ændringen af lov om social service m.v. (marts 2011), overtog kommunerne ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde fra regionen. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). I 2. udgave af Rammeaftalen efter lovændringen i 2011 er det første gang, at aftalen er delt i to separate dokumenter med hver sin proces og afleveringsfrist. Ifølge bekendtgørelsen ligger processerne for henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen forskudt af hinanden. Udviklingsstrategien for 2013 skal være udarbejdet og godkendt af alle 17 kommuner i region sjælland og Region Sjælland inden 1. juni 2012. Styringsaftalen for 2013 skal være udarbejdet og godkendt inden 15. oktober 2012. Baggrunden for den tidlige godkendelse af udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne kan bruge udviklingsstrategien som input til de politiske drøftelser og forhandlinger.

Udviklingsstrategien er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om udvikling på det specialiserede socialområde.

Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Region Sjælland koordinerer fortsat en rammeaftale på det specialiserede undervisningsområde, der omfatter kommunikationscentervirksomhed og lands- og lands-delsdækkende tilbud. Denne er samordnet med aftalerne koordineret af kommunerne og skal for 2013 være godkendt inden 15. oktober 2012 (fremlægges for KKR Sjælland på august-møde). Der er fremlagt lovforslag om, at kommunerne overtager koordineringen.

Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud.

I udviklingsstrategien skal indgå et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud.

Byrådet 22.05.2012

220

Made with FlippingBook - Online magazine maker