Byrådets møde 2012

97. Nunatakken - Anlægsbudget 2012 - 2015

Sagsbeh.: Jan Steen Jeppesen

Sagsnr.: 2012-1432

Sagsfremstilling Kulturudvalget besluttede på sit møde d. 7. november 2011 at genoptage drøftelsen af fordeling af anlægsmidler for budget 2012-2015.

Kulturudvalget drøftede budget 2012 – 2015 og besluttede på deres møde den 5. marts 2012, at forvaltningen konkretiserer udvalgets ønsker på et efter følgende møde.

Forvaltningen har indhentet oplysninger til ansøgning om tilskud til anlæg af Nunatakken omhandlende tilsagn fra kommende brugere, støtteerklæringer m.m. som er vedlagt som bilag. Folkeoplysningsudvalget har udtalt sig om projektet på deres møde den 15. marts 2012.

For 2012 er partierne enige om, at anlægsrammen på 9,8 mio. kr. udmøntes således: 1. Færdiggørelse af integreret bibliotek ved Korskildeskolen 1,8 mio. kr.

2. Næstved Bibliotekerne, sorteringsanlæg med 2,8 mio. kr. 3. Ll. Næstved Skole, springgrav m.v. med 1,5 mio. kr., 4. Renoverings- og facilitetsplan med 0,8 mio. kr. og 5. Kultur- og forsamlingshuse med 2,9 mio. kr.

I forlængelse af borgermøderne i Fodby, Skelby og Vallensved er der fremsendt ønsker til anlægsforbedringer i de tre lokalområder. Kulturudvalget besluttede på sit møde d. 28. november 2011 at bevilge 1.125.000 kr. til anlæg i de pågældende tre lokalområder. Der har den 8. december 2011 været afholdt møde med borgerne i Hammer for at få klarlagt behovene. Forvaltningen har modtaget lokalområdets ønsker til anlægsforbedringer i Hammer. Forvaltningen vil afholde et afklarende møde med repræsentanterne fra lokalområdet, hvorefter Kulturudvalget vil få forelagt sag herom. Af udisponerede midler i 2012 er dels 1.775.000 kr. til kultur- og forsamlingshuse (i beløbet er ikke indeholdt eventuelle dispositioner til Hammer) og dels de kr. 800.000 til renoverings- og facilitetsplanen. Byrådet har desuden besluttet at støtte driften af en ny hal ved Herlufsholm i 2013 og ved Næstved Hallerne i 2014. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen bekræfter, at anlægsrammen for Kultur og Fritid for 2012 udgør 9,8 mio. kr., for 2013 8 mio. kr., for 2014-2015 15 mio. kr. årligt. Supplerende bemærkninger I vedlagte bilag ”Anlægsbudget 2011-2020” fremgår de prioriteringer der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 samt de omprioriteringer, der blev foretaget i løbet af 2011. I ”Anlægsbudget 2012-2020” fremgår budgetvedtagelsen for 2012 og overslagsårene.

Politisk behandling Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Byrådet 22.05.2012

226

Made with FlippingBook - Online magazine maker