Byrådets møde 2012

102. Kommunegaranti for låneomlægning - Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk

Sagsbeh.: Gitte Ambus

Sagsnr.: 2012-26420

Sagsfremstilling Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk A.m.b.A. ansøger om kommunegaranti til optagelse af lån på 9.841.000 kr. til finansiering af omlægning af eksisterende lån i Kommunekredit, som udløber i 2017. Iflg. ansøgningen søges garantien med baggrund i et samlet tiltag, hvor omlægning af lån og opstilling af solfangeranlæg indgår og som i sidste ende skal munde ud i en samlet besparelse for værkets forbrugere. Den oprindelige kommunegaranti var på 39,3 mio. kr. og blev givet i 1997 i forbindelse med opførelse af anlægget. Det eksisterende lån, hvor restløbetiden er 5 år ønskes omlagt til et 15,5 årigt fast forrentet lån med en rente på 2,75 % i hele perioden. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen har bemærket sig, at værkets forbrugere skylder værket 1.167.000 kr. ved udgangen af regnskabsår 2010/2011 og at der - iflg. revideret budget for 2011/2012, som er fremsendt sammen med ansøgningen – kun er forudsat en meget lille afvikling.

Ansøgningen er endvidere vedlagt godkendelse fra Energitilsynet til, at underdækningen opkræves over 2 år.

Økonomiforvaltningen forudsætter, at denne underdækning afvikles før forbrugstaksten nedsættes.

Kommunegarantien belaster ikke kommunens øvrige låneramme.

Lovgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Låneansøgning Lånetilbud fra Kommunekredit Materiale fra ekstraordinær generalforsamling

Indstilling Økonomiforvaltningen anbefaler,

1. at låneomlægningen godkendes, 2. at der stilles garanti for aftalelån på 9.841.000 kr. med fast effektiv debitorrente på 2,75 % i hele lånets løbetid på 15,5 år 3. at det meddeles værket, at det forudsættes, at underdækning afvikles før forbrugstaksten nedsættes

Byrådet 22.05.2012

237

Made with FlippingBook - Online magazine maker