104. Borgerrådgiverens beretning pr. 31.12.11
Sagsbeh.: Margit Rothberg
Sagsnr.: 2012-17502
Sagsfremstilling Borgerrådgiveren har i den ene del af beretningen, der omhandler Statistik og bemærkninger, forholdt sig til generelle betragtninger vedrørende problemstillingerne og har udarbejdet en oversigt for hver forvaltning, der viser fordelingen af antallet af kritikpunkter og henstillinger. Derudover er der til beretningen udarbejdet et regneark med en Oversigt over sagerne fordelt på forvaltningerne. Oversigten beskriver sagerne nærmere i forhold til indholdet i de behandlede klager over sagsbehandlingen. Det fremgår af Beretningens Statistik og bemærkninger, at Borgerrådgivningen oplyser: Et fald i antal oprettede klagesager. Kritik er hovedsagelig givet i forhold til manglende overholdelse af svarfrister og langsommelig sagsbehandling. Der har været afholdt møder med Børne- og Kulturforvaltningen og Job-, Omsorg- og Sundhedsforvaltningen. Borgerrådgivningen har ikke fundet det nødvendigt at afholde møder om beretningen med de andre forvaltninger, idet klageantallet over sagsbehandlingen vedrørende disse forvaltninger er lavt. Der sættes i 2012 fokus på inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen samt begrundelser i afgørelser, idet det vurderes, at flere borgere er af den opfattelse, at der handles over hovedet på dem og at afgørelser er utilstrækkeligt begrundet.
Politisk behandling Borgerrådgivningsforum Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Oversigt over Borgerrådgivningens sager i 2011. Borgerrådgivningens beretning pr. 31. december 2011 – Generel del.
Borgerrådgivningens beretning pr. 31. december 2011 – Statistik og bemærkninger. Notat samlet fra møder med Børne- og Kulturforvaltningen og Job, Omsorg og Sundhedsforvaltningen af 7. marts 2012 Bilagene udsendes kun elektronisk
Indstilling Til orientering og kommentering.
Beslutning Borgerrådgivningsforum, 30.04.2012 Jesper Gersholm og Vivi Jacobsen var fraværende. Borgerrådgiverens beretning for 2011 oversendes til Økonomiudvalget og byrådet og fokusområdet "inddragelse af borgere og begrundelser" for 2012 godkendes. Borgerrådgivningsforum ser med tilfredshed, at antallet af klager er for nedadgående. Borgerrådgivningsforum ønsker, at der sættes et administrativt fokus på inddragelse af borgerne og begrundelser. Borgerrådgivningsforum ønsker et større politisk fokus på klager gennem involvering af de respektive udvalg, så udvalgene orienteres om og forholder sig til Borgerrådgiverens beretning.
Byrådet 22.05.2012
241
Made with FlippingBook - Online magazine maker