Byrådets møde 2012

177. Indkaldelse af stedfortræder

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2012-60656

Sagsfremstilling I forbindelse med 2. behandlingen af budget 2013-2016, fremgår det af indstillingens punkt 7: at bilag 2 og 3 – budgetforlig godkendes. Af budgetforliget p. 2 afsnit A pkt. 7 jf. Budgetforlig, budget 2013- 2016 af 21. september 2012, at Hammer Børnehus opretholdes og det vurderes i løbet af de kommende 12 måneder om der kommer tilstrækkeligt med børn til forsat at opretholde institutionen. Børnehusets ledelse samtænkes med en anden institution. Det fremgår af § 14 i styrelsesloven, at et medlem af kommunalbestyrelsen kan have en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Forvaltningslovens principper om inhabilitet gælder såvel i forhold til konkrete sager som til generelle sager, herunder f.eks. struktur-, plan- og budgetbeslutninger. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der berøres af en struktur-, plan- eller budgetbeslutning, men som ikke berøres væsentligt anderledes end andre personer, vil ikke kunne anses for at være inhabil i forbindelse med forslagets behandling. Hvis den pågældende – eller dennes nærstående– derimod berøres særligt af struktur-, plan- eller budgetbeslutningen, vil der også i sager af generel karakter kunne foreligge inhabilitet. Da byrådsmedlem Lisbet Skov (A) er ansat som leder af Hammer Børnehus, anbefaler administrationen, at byrådet træffer beslutning om hvorvidt Lisbet Skov er inhabil i behandling af budget 2013 – 2016. Hvis Byrådet finder, at Lisbet Skov berøres særligt af budgetforliget skal byrådet træffe afgørelse om, at Lisbet Skov er inhabil. Hvis Byrådet finder at Lisbet Skov ikke berøres særligt af budgetforliget, kan byrådet træffe afgørelse om, at Lisbet Skov ikke er inhabil.

Stedfortræder i henhold til kandidatlisten for A er Johnny E. Sørvin, Plantagevej 7, Herlufmagle.

Lovgrundlag Styrelseslovens § 14 og § 15.

Politisk behandling Byrådet

Indstilling Administrationen anbefaler; 1. at Byrådet træffer beslutning om Lisbet Skovs habilitet i behandlingen af budget 2013-2016 2. at Johnny E. Sørvin godkendes som stedfortræder for Lisbet Skov i behandlingen af budget 2013-2016, såfremt Lisbet Skov er fundet inhabil. 3.

Byrådet 09.10.2012

409

Made with FlippingBook - Online magazine maker