Byrådets møde 2012

184. Drøftelse af campus på Maglemølle Papirfabrik

Sagsbeh.: Brian Andersen

Sagsnr.: 2007-4545

Sagsfremstilling Lars Hoppe Søe har i forbindelse med nedlukningen af Dalum Papir pr. 1/1 2013 anmodet om at få genoptaget drøftelsen af placeringen af Campus Næstved. Byrådet besluttede på mødet den 22. maj 2012 at placere Campus Næstved på stationsområdet og ved Munkebakken. Som grundlag for drøftelsen er referatet af punktet på byrådets møde 22. maj 2012 vedlagt med et link til bilagene fra behandlingen. I materialet findes helhedsplaner, der bl.a. er en gennemgang af de miljømæssige forhold ved en campusplacering på henholdsvis Maglemølle og ved stationen/Munkebakken. Der er i materialet redegjort for væsentlige virksomheders påvirkning af en campus. Herved kan Dalum Papirs forurening i form af f.eks. lugt eller trafikbelastning fra lastbiler aflæses i helhedsplanen for Maglemølle.

Økonomiudvalget har besluttet på mødet den 6. august 2012 at drøfte den fremtidige udvikling af Maglemølle Papirfabrik på mødet den 29. oktober 2012.

Politisk behandling Byrådet 9. oktober 2012

Sagens bilag Referat af Byrådets behandling af placeringen af Campus Næstved, 22. maj 2012. (Udsendes kun elektronisk)

Følgende dokumenter kan ses på: http://www.naestved.dk/OmKommunen/Maglemoelle.aspx

Undersøgelse af miljøforhold – campus på Maglemølle Forslag til helhedsplan for campus ved kanalen/Vordingborgvej og Dyreskuepladsen Forslag til helhedsplan for campus på stationsområdet og Munkebakken, del 1 og 2 Forslag til helhedsplan for campus på Maglemølle Papirfabrik Næstved Byråds udviklingsplan for Maglemølle Papirfabrik, juni 2011

Helhedsplanerne blev også udleveret til Byrådet i papirform på mødet den 22. maj 2012.

Indstilling Administrationen indstiller, at Lars Hoppe Søes anmodning drøftes.

Beslutning Byrådet, 09.10.2012 Henning Jensen, Jesper Gersholm og Vivi Jacobsen var fraværende. Byrådets beslutning af 22. maj 2012 med Campus på stationsområdet fastholdes.

Bilag Placering af Campus Næstved Tilbage til toppen

Byrådet 09.10.2012

427

Made with FlippingBook - Online magazine maker