187. Aktiekapital til Næstved Erhverv A/S
Sagsbeh.: Bente Jongberg
Sagsnr.: 2008-4923
Sagsfremstilling Byrådet besluttede i marts 2012 en ny organisering af den lokale erhvervsservice som bl.a. omfatter dannelse af et aktieselskab, hvor Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S ejer 51 % og Næstved Kommune ejer 49 % af aktierne. Aktieselskabet Næstved Erhverv A/S er nu dannet og Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S har indbetalt deres andel af aktiekapitalen på selskabets konto i Diba Bank. Aktiekapitalen er på 500.000 kr. og Næstved Kommunes andel på 49 % svarer til 245.000 kr. Næstved Erhverv A/S skal leverer vejledning om opstart og drift til iværksættere, nye og eksisterende virksomheder, formidler målrettet henvisning til private rådgivere og specialiserede erhvervsservice-organisationer, og stå for den daglige drift af Vækstfabrikken i Næstved Kommune. Næstved Erhverv A/S placeres sammen med den kommunale erhvervsenhed i Teatergade 6.
Økonomipåtegning Næstved Kommunes andel på 49 % af aktiekapitalen udgør 245.000 kr.
Center for Økonomi og Analyse vurderer at finansieringen kan findes inden for politikområde Plan og Erhverv på følgende områder: Begunstiget af ændrede momsregler for afregning af tilskud til Væksthus Sjælland kan frigives et råderum på 85.000 kr. Til Næstved Egnens Udviklingsselskab (NUS) betales i 2012 i alt 4,2 mio. kr. I alt udgør det prisfremskrevne budget 4,276 mio. kr. hvilket yderligere kan frigive 76.000 kr. Den resterende finansiering på 84.000 kr. foreslås finansieret via de ubenyttede afsatte midler på 100.000 kr. til Green Cities medlemskab. Lovgrundlag Næstved Erhverv A/S oprettes ud fra reglerne i Lov om aktieselskaber. Bestemmelsen om at kommunen ikke må have bestemmende indflydelse i et aktieselskab står i Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Indstilling Administrationen indstiller, at:
Økonomiudvalget anbefaler byrådet at godkende indbetaling af 49 % af aktiekapitalen svarende til 245.000 kr. til dannelse af aktieselskabet Næstved Erhverv A/S.
Økonomiudvalget godkender den anviste finansiering på 245.000 kr. jf. økonomipåtegningen.
Byrådet 09.10.2012
434
Made with FlippingBook - Online magazine maker