Byrådets møde 2012

190. Ansøgning om navneændring fra Capionskolen til Herlufmagle Skole

Sagsbeh.: Hanne M. Larsen

Sagsnr.: 2012-52037

Sagsfremstilling Skolebestyrelsen ved Capionskolen ansøger Næstved Byråd om, at skolen skifter navn fra Capionskolen til Herlufmagle Skole. Baggrunden for Capionskolens nuværende navn skal findes i sammenlægningen mellem Herlufmagle Skole og Tybjerg Skole. Valget faldt på Capionskolen grundet Capionskoven, som ligger mellem Herlufmagle og Tybjerg.

Da ændringen i skolestrukturen trådte i kraft den 1. august 2011, blev Tybjerg Skole nedlagt, og i dag er der udelukkende undervisning i Herlufmagle.

På skolen er der en oplevelse af, at det nuværende navn Capionskolen ikke giver mening hverken geografisk eller logisk, og elevrådet oplever ikke, at der er ejerskab med det nuværende navn.

Skolebestyrelsen har via elevrådet haft iværksat en undersøgelse af, hvad henholdsvis elever, forældre og personale havde af holdninger til skolens nuværende navn.

Af resultatet af undersøgelsen fremgår det, at et flertal ønsker, at Capionskolen får sit gamle navn igen:

93,3 % af eleverne i 4. – 9. klasse

 85 % af 211 besvarelser fra forældrene  57 % af 28 besvarelser fra personalet

Forvaltningen har forespurgt institutionsregistret UNI-C om muligheden for at ændre navnet på skolen tilbage til Herlufmagle Skole, og dette kan ændres uden problemer.

Politisk behandling Børneudvalget den 10. september 2012 Økonomiudvalget den 1. oktober 2012 Byrådet den 9. oktober 2012

Sagens bilag Ansøgning om navneændring for Capionskolen til Herlufmagle Skole (Udsendes kun elektronisk) Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender navneændringen fra Capionskolen til Herlufmagle Skole.

Beslutning Børneudvalget, 10.09.2012 Anbefales.

Byrådet 09.10.2012

440

Made with FlippingBook - Online magazine maker