Byrådets møde 2012

200. Endelig kommunegaranti 2011 - Næstved Varmeværk

Sagsbeh.: Gitte Ambus

Sagsnr.: 2011-17690

Sagsfremstilling I Byrådets møde den 26. april 2011 blev det besluttet, at stille garanti til Næstved Varmeværk for byggekredit til anlægsarbejder ved tilslutning af Næstved Sygehus og etablering af reservelastkedel ved Næstved Sygehus på i alt 21,6 mio. kr., idet det blev meddelt værket, at når projekterne var færdige og de reelle omkostninger kendte, skulle Varmeværket fremsende ansøgning om kommunegaranti for det endelige lån. Ved brev af 10. september 2012 fremsender Næstved Varmeværk nu anmodning om garanti for lån til afsluttede anlægsprojekter i regnskabsåret 2011/12. Af regnskabet fremgår det, at der til ovennævnte formål er anvendt i alt 24,8 mio. kr. fordelt med 21,1 mio. kr. til tilslutning af Næstved Sygehus og 3,7 mio. kr. til etablering af ny central ved Næstved Sygehus. Sammenlagt er der afsluttet anlægsprojekter for 29.321.712 kr. Det opgjorte lånebehov udgør dog kun 24.697.906 kr., hvilket skyldes at der i regnskabsåret er ændret regnskabsprincip, således at der fremover kun aflægges et regnskab, som både opfylder årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven. I forbindelse med omlægningen er specielt værdiansættelsen af selskabets aktiver ændret. Ændringen betyder, at aktiverne og egenkapitalen samlet er nedskrevet med 75,5 mio. kr., således at egenkapitalen udgør i alt 10,9 mio. kr. Lånebehovet er opgjort som forskellen mellem værdien af grunde og bygninger samt ledningsnet og produktionsudstyr på i alt 109.912.638 kr. og samlede lån på 85.214.732 kr. I alt et lånebehov på 24.697.906 kr. Værket oplyser, at efter justeringen vil der fremover være sammenhæng mellem værdien af fysiske aktiver og restgæld, idet de fysiske aktiver afskrives med afdragene på lån. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der søges om kommunegaranti for finansiering af et lån på 24.697.906 kr. med en løbetid på 20 år. Der er indhentet et tilbud fra Kommunekredit. I første omgang forventer værket at hjemtage et cibor 3 lån, hvor renten p.t. udgør 0,11 %

Restgælden for tidligere givne garantier udgør 85,5 mio. kr. primo oktober 2012.

Det kan endvidere oplyses, at den ovenfor nævnte byggekredit på 21,6 mio. kr. blev givet før Byrådets vedtagelse om opkrævning af en årlig garantiprovision på 1 % af restgælden. Byrådet har endvidere besluttet, at låneomlægninger, der ikke tidligere har været omfattet af garantiprovision, undtages fra garantiprovision, når Næstved Kommune ikke påtager sig en øget risiko. Sagen befinder sig således i en overgangsfase mellem to regelsæt. Det anbefales, at der tages højde for denne situation ved, at det alene er lån ud over byggekreditten på 21,6 mio. kr. som pålægges betaling af garantiprovision.

Byrådet 06.11.2012

463

Made with FlippingBook - Online magazine maker