202. Årsresultat, årsrapporter og handleplaner for skolerne
Sagsbeh.: Carina Andersen
Sagsnr.: 2012-55071
Sagsfremstilling På politikområdet Undervisning følger virksomhedernes regnskabsår skoleåret (dog ikke klubberne). Årsresultatet for skoleår 2011/12 fremlægges hermed. Årsresultatet - drift Der er i skoleåret 2011/12 i alt 22 selvforvaltningsvirksomheder, der har regnskabsår lig skoleåret. Der er 18 folkeskoler, Heldagsskolen, Naturskolen, Sejlskolen og Ungdomsskolen. Virksomhederne har tilsammen 8.403.685 kr. i akkumuleret underskud, hvilket er en forøgelse på 7.479.408 kr. i forhold til 2010/11. Resultatet skyldes både at nogen af virksomhederne har forøget deres underskud, og at mange har valgt at bruge af deres opsparede midler i skoleåret. Det samlede resultat (inkl. overførsler fra tidligere år) fordeler sig, så 10 virksomheder har underskud og 12 virksomheder har overskud. Af de 12 virksomheder der har underskud, overstiger 6 de tilladte 3 %. Det er Capionskolen, Fladsåskolen, Holmegaardskolen, Kildemarkskolen, Sydbyskolen og Heldagsskolen. Af de 6 virksomheder, der har et underskud, der overstiger de tilladte 3 %, har 5 af dem forøget deres underskud i skoleåret 11/12. - Capionskolen har forøget underskuddet med 937.968 kr. og stiger fra 14,8 % i underskud til 25,9 % - Fladsåskolen har forøget underskuddet med 1.904.864 kr. og stiger fra 7,5 % i underskud til 14,3 % - Holmegaardskolen har forøget underskuddet med 2.164.286 kr. og stiger fra 7,9 % i underskud til 13,6 % - Heldagsskolen har forøget underskuddet med 679.170 kr. og stiger fra 5,9 % i underskud til 18,3 % - Kildemarkskolen har forøget underskuddet med 1.951.665 kr. og stiger fra 1,0 % i underskud til 5,7 % (og overskrider dermed nu det tilladte underskud) - Sydbyskolen har formindsket underskuddet med 870.956 kr. og falder fra 12,4 % i underskud til 10,8 % Capionskolen, Fladsåskolen, Holmegaardskolen og Sydbyskolen har tidligere udarbejdet handleplaner for nedbringelse af gælden. De har nu lavet opfølgning på handleplanerne. Kildemarkskolen har udarbejdet handleplan, da de efter skoleåret 2011/12 overskrider grænsen for tilladt merforbrug. Der er ikke tidligere lavet handleplan for Heldagsskolen. I skoleåret 2012/13 er Heldagsskolen sammenlagt med Karrebæk Skole, og underskuddet indstilles derfor overført hertil. Holmegaardskolen: I tidligere handleplan var der en forventet besparelse på 825.000 kr. I opfølgning på handleplanen forventes skolens underskud nedbragt ved udgangen af skoleår 2014/15. Fladsåskolen: I tidligere handleplan var der et forventet underskud på 550.000 kr. I opfølgning på handleplan forventes skolens underskud nedbragt ved udgangen af skoleår 2014/15.
Byrådet 06.11.2012
468
Made with FlippingBook - Online magazine maker