Byrådets møde 2012

203. Vedtægter for Næstved Hallerne

Sagsbeh.: Ole Hansen

Sagsnr.: 2012-32102

Sagsfremstilling Næstved Hallerne fremsender vedtægter til Kulturudvalgets godkendelse.

Center for Kultur og Borgerservice har været i dialog med bestyrelsen om vedtægterne og efterfølgende afholdt møde med halinspektøren og formanden for Næstved Hallerne.

Kulturudvalget har tidligere besluttet, at Kulturministeriets publikation ”God ledelse i selvejende kulturinstitutioner” skal danne grundlag for udarbejdelse af vedtægter for selvejende institutioner. Publikationen er tidligere udleveret til Kulturudvalget. I retningslinjerne hedder det bl.a.: ”Anbefalingerne skal styrke bestyrelser og direktioner i forhold til at løfte de ledelsesmæssige opgaver og det ansvar, loven og bekendtgørelsen pålægger dem, og understøtte, at tilskudsmodtagere løser offentligt finansierede opgaver professionelt, kompetent og effektivt.” Omkring bestyrelsernes sammensætning og organisering (s. 13-15, se bilag) hedder det bl.a.: ”God ledelse forudsætter, at bestyrelsen er hensigtsmæssigt sammensat i relation til de opgaver og det ansvar, bestyrelsen står overfor. Bestyrelsen skal være i stand til at løse sine overordnede, strategiske og kontrolmæssige opgaver effektivt og kompetent i en konstruktiv og kvalificeret dialog med direktionen. Bestyrelsens medlemmer bør være uafhængige af særinteresser (udpegende myndigheder, politiske partier eller andre), da deres opgave alene er at varetage institutionens interesser.” Centret kan anbefale vedtægterne på nær § 5, der omhandler bestyrelsens sammensætning. På baggrund af i Kulturudvalgets beslutning har centret meddelt Næstved Hallerne sin indstilling i forhold til § 5.

Næstved Hallerne har ikke ønsket at følge centrets indstilling og har således fastholdt den oprindelige indstilling til bestyrelsessammensætning.

Vedtægternes § 5 fremgår her med centrets indstilling i kursiv:

1. Næstved Hallernes bestyrelse består af 7 – 9 medlemmer. Centret indstiller: 5 – 7 medlemmer (eksklusiv medarbejderrepræsentanter).

2. Næstved Idrætsforening udpeger 3 medlemmer, hvoraf formanden for hovedbestyrelsen af Næstved Idrætsforening (NIF) er automatisk valgt. Centret indstiller: 2 medlemmer - NIFs formand for hovedbestyrelsen automatisk medlem og 1 bestyrelsesmedlem fra NIFs underafdelinger valgt på NIFs hovedgeneralforsamling.

3. Centret indstiller: At det tredje medlem udpeges som repræsentant for elite/det professionelle miljø i hallerne.

4. LO sektion Næstved og Omegn udpeger 1 medlem. Centret indstiller: At der udpeges en medarbejderrepræsentant.

Byrådet 06.11.2012

472

Made with FlippingBook - Online magazine maker