Illustrativ IFRS-delårsrapport 2025 for Industri D A/S

Forklaringsnoter

Delårsrapportbekendtgørelsen indeholder krav om, at ledelsesberetningen som minimum skal indeholde: ► Omtale af udviklingen i koncernens eller virksomhedens aktiviteter, resultat og egen- kapital. ► Angivelse af særlige forhold, herunder væsentlige investeringer, der har påvirket kon- cernens eller virksomhedens aktiviteter, resultat og egenkapital i den pågældende pe- riode. ► Nærtstående parters transaktioner, som er foretaget i de første seks måneder af det igangværende regnskabsår, og som i væsentlig grad har påvirket virksomhedens fi- nansielle stilling eller resultater i den periode. ► Eventuelle ændringer i de transaktioner foretaget med nærtstående parter, som blev beskrevet i den sidste årsrapport, og som kunne have en væsentlig indvirkning på virk- somhedens finansielle stilling eller resultater i de første seks måneder af det igangvæ- rende regnskabsår. ► En beskrivelse af den forventede udvikling samt risici og usikkerheder for den reste- rende del af regnskabsåret. Ledelsesberetningen skal indeholde en år-til-dato beskrivelse af ovenstående forhold. En eventuel opfølgning på fx 2. kvartal i en halvårsrapport kan kun anses som et supplement til den lovkrævede år-til-dato beskrivelse. Virksomheden kan vælge at placere oplysninger, som er krævet i delårsregnskabet, andre steder i delårsrapporten, så længe det sker med krydsreference mellem delårsregnskabet og det sted, hvor oplysningerne er indeholdt i delårsrapporten. I denne illustrative IFRS-delårsrapport er der valgt at vise alle de oplysninger, der kræves i IAS 34, i noterne til delårsregnskabet. Dette er ikke et krav i IAS 34, men er gjort for at illu- strere en skarp opdeling mellem ledelsesberetning og delårsregnskab.

Del-BEK § 9

1.

16 | Illustrativ IFRS-delårsrapport 2025 | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online