Illustrativ IFRS-delårsrapport 2025 for Industri D A/S

Forklaringsnoter

Kravene til oplysninger om forventninger til fremtiden er reguleret af delårsrapportbe- kendtgørelsen, OFA og Anbefalingerne for god selskabsledelse. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af den forventede udvikling samt en be- skrivelse af de væsentligste risici og usikkerheder for den resterende del af regnskabsåret. Ofte er den forventede udvikling beskrevet i forhold til tidligere udmeldte forventninger for hele regnskabsåret, men kan også gives som en mere direkte beskrivelse af forventnin- gerne til 2. halvår. Ledelsen skal i ledelsespåtegningen bekræfte, at ledelsesberetningen indeholder en beskri- velse af de risici og usikkerheder, som virksomheden er eksponeret overfor. Offentliggjorte forventninger til eller andre udsagn om fremtiden skal præsenteres på en klar og konsekvent måde. Desuden skal der gives oplysninger om de forudsætninger og be- tingelser, der ligger til grund for de præsenterede forventninger. Forventer virksomheden, at dens resultat eller økonomiske stilling vil afvige væsentligt fra tidligere offentliggjorte forventninger, og er en sådan afvigelse kursrelevant, er det et krav, at virksomheden offentliggør oplysninger om afvigelsen. En sådan meddelelse skal desuden gentage den tidligere offentliggjorte forventning. Fremtidsudsigter er desuden omtalt i Anbefalingerne. Det forudsættes, at der skabes hen- sigtsmæssige rammer, der gør det enkelt for investorerne at indgå i dialog med virksomhe- dens ledelse. Åbenhed og transparens er en forudsætning for, at aktionærer, investorer og øvrige inte- ressenter kan vurdere og forholde sig til selskabet og dets fremtidsudsigter … I denne omtale af forventningerne til regnskabsåret er det valgt at angive omsætning og re- sultat efter skat for de fortsættende aktiviteter. Hvis der er indtruffet en ikke-regulerende begivenhed, men påvirkningen er væsentlig, skal virksomheden oplyse om begivenhedens art og, hvis muligt, et skøn over den økonomiske indvirkning. Oplysningen skal både gives i ledelsesberetningen og som noteoplysning i del- årsregnskabet.

1.

Del-BEK § 9

MMR 3.3.1

Anbefalingerne

2.

3.

Afsnittet er ikke et lovkrav, men er medtaget for at illustrere, at mange i praksis vælger at indsætte en ansvarsbegrænsning i ledelsesberetningen.

18 | Illustrativ IFRS-delårsrapport 2025 | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online