416 —
—
i 2) kendes fra Skovklosters gavebog (1528) 2). Bro fjerding, Næstved sydvestlige del, omfattede den sydlige side af Vinhusgade og Møllegade, Brogade, Farvergade, Bredstræde samt syd- og vestsiden af St. Peders Kirke plads. Møllefjerding, det nordvestlige af byen, indbefat tede nordsiden af Vinhusgade og Møllegade, Kindheste gade, vestsiderne af Ringstedgade, Hjultorvet og Axel- torv samt Kirkestræde og nordsiden af kirkepladsen. Nørrefjerding, Næstveds nordøstlige del, rummede øst siden af Ringstedgade, Grønnegade, Ramsherred, Hjul torvet, Axeltorv (fraregnet vestsiden), Torvestræde, øst siden af kirkepladsen, nordsiden af Købmagergade, vest siden af Riddergade og nordsiden af Østergade. Stue klintfjerding, byens sydøstlige del, omfattede sydsiden af Østergade, Sortebrødregade, østsiden af Riddergade, syd siden af Købmagergade, Møntergade og Kompagnistræde. Karakteristisk nok mødtes fjerdingerne ved St. Peders Kirkeplads, købstadens gamle centrum.. Næstved strakte sig i middelalderen fra Ringstedport langs sandbjerget til Østerport og herfra forbi Sortebrødre til åen. Omtrent fra det nuværende Gamle Magle Mølle gik grænsen ende lig til Ringstedport. Det ejendommelige navn Stueklints fjerding har man villet forklare ud fra de badstuer, som lå i denne bydel. Byens område 1682 har i det væsentlige svaret til middelalderens, da det var naturligt afgrænset. Grundtakstbogens inddeling i fjerdinger svarer ikke helt til gavebogens. Således er bygningerne ved kirke pladsens nordside (rådhuset og „Gjøernes gård“ ) 1682 henlagt til Nørrefjerding, mens de i middelalderen reg nedes med til Møllefjerding. Det lader sig ikke med sik kerhed sige, hvordan delingen af Nørrefjerding er gen nemført. Ejendommeligt er det, at Kindhestegade3), middel alderens Nørregade, i 1682 kaldes Ringstedgade, hvad der åbenbart dengang har betydet hele strækningen fra Mølle gade til Ringstedport. Dette stemmer dog ikke med Resens atlas, hvor begge gader er nævnt. Jens Christensens
Made with FlippingBook - Online magazine maker