Lokalhistoriske betragtninger over grundtakstbogen

416 —

i 2) kendes fra Skovklosters gavebog (1528) 2). Bro­ fjerding, Næstved sydvestlige del, omfattede den sydlige side af Vinhusgade og Møllegade, Brogade, Farvergade, Bredstræde samt syd- og vestsiden af St. Peders Kirke­ plads. Møllefjerding, det nordvestlige af byen, indbefat­ tede nordsiden af Vinhusgade og Møllegade, Kindheste­ gade, vestsiderne af Ringstedgade, Hjultorvet og Axel- torv samt Kirkestræde og nordsiden af kirkepladsen. Nørrefjerding, Næstveds nordøstlige del, rummede øst­ siden af Ringstedgade, Grønnegade, Ramsherred, Hjul­ torvet, Axeltorv (fraregnet vestsiden), Torvestræde, øst­ siden af kirkepladsen, nordsiden af Købmagergade, vest­ siden af Riddergade og nordsiden af Østergade. Stue­ klintfjerding, byens sydøstlige del, omfattede sydsiden af Østergade, Sortebrødregade, østsiden af Riddergade, syd­ siden af Købmagergade, Møntergade og Kompagnistræde. Karakteristisk nok mødtes fjerdingerne ved St. Peders Kirkeplads, købstadens gamle centrum.. Næstved strakte sig i middelalderen fra Ringstedport langs sandbjerget til Østerport og herfra forbi Sortebrødre til åen. Omtrent fra det nuværende Gamle Magle Mølle gik grænsen ende­ lig til Ringstedport. Det ejendommelige navn Stueklints­ fjerding har man villet forklare ud fra de badstuer, som lå i denne bydel. Byens område 1682 har i det væsentlige svaret til middelalderens, da det var naturligt afgrænset. Grundtakstbogens inddeling i fjerdinger svarer ikke helt til gavebogens. Således er bygningerne ved kirke­ pladsens nordside (rådhuset og „Gjøernes gård“ ) 1682 henlagt til Nørrefjerding, mens de i middelalderen reg­ nedes med til Møllefjerding. Det lader sig ikke med sik­ kerhed sige, hvordan delingen af Nørrefjerding er gen­ nemført. Ejendommeligt er det, at Kindhestegade3), middel­ alderens Nørregade, i 1682 kaldes Ringstedgade, hvad der åbenbart dengang har betydet hele strækningen fra Mølle­ gade til Ringstedport. Dette stemmer dog ikke med Resens atlas, hvor begge gader er nævnt. Jens Christensens

Made with FlippingBook - Online magazine maker