— 419 — Dyreholdet spillede en ret betydelig rolle i købstæderne i 1600-tallet. Grundtakstbogen har i over 50 tilfælde an ført bygninger, beregnet til stald; nogle få steder nævnes fæhus og fårehus. — Lade og lo hører man om en halv snes gange, mens vognskjul eller vognhus forekommer lidt hyppigere, ladegård kun en enkelt gang. Vedhammer, brændehus, kan også forekomme. — Pakhus er nævnt i nogle få tilfælde, værksted kun et par gange; dette sidste er for så vidt ejendommeligt, da en stor del af byens be folkning var håndværkere; det er sandsynligt, at mange af disse ikke havde et særligt værkstedsrum. , A f specielle bygninger eller bygningsdele, som kun er nævnt en enkelt eller ganske gå gange, kan opregnes smedie, bagers, melhus, hestemølle, stampemølle og stampehus. I grundtakstbogen nævnes ret ofte luder, udbygnin ger, og af og til halvhuse, huse med halvtag. Svaler, svalegange, er omtalt 6 gange. Ordet bod optræder i flere betydninger. Nogle få gange menes småhuse, undertiden tilbygninger, men hyppigst drejer det sig om, en bod under vinduerne, formodentlig et kælderlokale. I hvilket omfang der er tale om handelsboder, lader sig ikke afgøre. Brønde nævnes kun tre gange; det kan bero på et til fælde, men den mulighed er nærliggende, at man som regel har hentet vand i de offentlige brønde. I husene nævnes ret ofte cammerser, i enkelte tilfælde stuer. Hyppigt omtales bryggers og stegers, en sjælden gang køkken. A f særlig interesse ville det være at kunne påvise, hvilke ejendomme i vore dages Næstved der svarer til grundtakstbogens. Men desværre mangler man i 1682 ma trikelnumre, og selv en sammenligning med brandtaksa tionsprotokoller og tingbøger ville ikke kunne bringe fuld klarhed. Flere bygrunde er i tidens løb slået sammen eller delt, og flertallet af de gamle huse, der skulle danne grundlag for sammenligning, er nedrevet eller ombygget. Det ældste matrikelkort, vi har, er først fra 1860erne, Historisk Samfund 28
■
fe
Made with FlippingBook - Online magazine maker