Påtegning om personalemæssige konsekvenser De fleste af de konkrete projekter, der er beskrevet i rapporten har personalemæssige konsekvenser, som i det enkelte projekt både kan opleves positive og negative. Det er vigtigt, at arbejdet tilrettelægges i overensstemmelse med de fire personalepolitiske værdier – dialog, ansvarlighed, professionalisme og respekt – og så der formelt og reelt sker en inddragelse af de berørte medarbejdere. Arbejdet med effektivisering og innovation rummer gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder i forbindelse med de to uddannelsesforløb i ”innovative processer” og ”lean ledelse i praksis”. Konsekvenser for de decentrale virksomheder/ høring af virksomhedspanel Rapportens anbefalinger understøtter og opmuntrer virksomhedernes arbejde med effektivisering og innovation, bl.a. gennem tilbud om uddannelse, der kan understøtte arbejdet hermed og gennem generelt større fokus. Der indføres ikke nye rapporteringsforpligtelser, andre former for obligatoriske opgaver eller lignende administrative byrder. Der forudsættes større vægt på effektivisering og innovation i forbindelse med selvforvaltningsaftalerne, men det sker indenfor de gældende rammer herfor og baseret på konkret dialog.
Det kan være relevant at det netop nedsatte virksomhedspanel drøfter hvordan anbefalingerne bedst muligt implementeres .
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Flere af de konkrete projekter har tydelige positive konsekvenser både for sundhed og miljø. Det gælder mest markant projektet om hverdagsrehabilitering – sammenhæng og kvalitet i ældreområdet (sundhed) og projektet om ESCO (energibesparelser og CO2- reduktion)
Politisk behandling Økonomiudvalg 21. februar – indledende behandling Alle stående udvalg – udvalgenes projekter i kapitel 2, 4 og 5. Økonomiudvalg 14. marts Byråd 22. marts
Sagens bilag Rapport 2011 om implementering af effektiviseringsstrategien Revideret udkast til Effektiviserings- og Innovationsstrategi Udkast til retningslinier for Incitamentspulje (Bilagene er tidligere udsendt i papir til Økonomiudvalgets møde den 14.3.2011). Indstilling Direktionen indstiller: 1. At effektiviseringsstrategien fremover betegnes effektiviserings- og innovationsstrategi,
2. At der foretages nogle tekstmæssige justeringer i effektiviseringsstrategien, jf. bilag 1.
3. At økonomiudvalget og de stående udvalg drøfter beskrivelserne af effektiviseringsprojekter for 2010 på udvalgets politikområder (kapitel 2) og tager disse til efterretning,
Byrådet 24.05.2011
251
Made with FlippingBook - Online magazine maker