Med låneudjævning, fast bidrag og en takststigning hen over de næste 3 år foreslår NK- Spildevand A/S taksterne for de næste 25 år til at være som følger i 2011 priser + moms: 2011 Fastbidrag: kr. 659,00 m³ pris: kr. 31,36 2012 Fastbidrag: kr. 659,00 m³ pris: kr. 33,32 2013 Fastbidrag: kr. 659,00 m³ pris: kr. 35,25 Fra 2013 ligger taksten fast de næste 22 år NK-Vand A/S For vandselskabet er taksterne beregnet på grundlag af de seneste års regnskaber, tillagt pristalsregulering og en forhøjelse som følge af indførelse af elektroniske målere i ca. 8 % af forbrugsstederne. Et 25 årigt budget, hvor også beskyttelse af grundvandsområder indgår, er under udarbejdelse. Ovennævnte resulterer i, at taksterne foreslås ændret fra 5,47 kr. pr. m³ + moms i 2010 til 6,12 kr. pr. m³ + moms i 2011, og det faste bidrag forhøjes med 55,50 kr. + moms. (For en standardmåler / almindelig husstand betyder det en stigning fra 546,87 kr. + moms til 602,37 kr. + moms). I forhold til udnyttelsen af prisloftet for 2011 udgør den foreslåede takst 10,22 kr. pr. m³ + moms, når det faste bidrag omregnes til pris pr. m³. (Det udmeldte prisloft for 2011 udgør 22,31 kr. pr. m³ + moms). Ovenstående takstforslag for NK-Vand A/S og NK-Spildevand A/S har været behandlet i NK-Forsyning A/S (holdingselskabet), som anbefaler takststigningerne til Byrådets godkendelse. Næstved Kommune skal i.h.t. lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv og Vandforsyningsloven godkende forsyningsselskabets forslag til takster på vandområdet. Proceduren for takstfastsættelse er med vedtagelse af vandsektorloven m.m. ændret således, at kommunerne ikke skal fastsætte, men blot godkende eller afvise forsyningsselskabernes forslag til takster på vandområdet. Forvaltningen har vurderet takstforslaget i forhold til spildevandsplanlægningen for Næstved Kommune, vandsektorlovens bestemmelser og relationerne til prisloftet og fundet, at der ikke er elementer, der taler imod anvendelsen af de foreslåede takster. Specielt har forvaltningen vurderet, at den foreslåede investeringsplan, som beskrevet i bilag 2.2., vil sikre en fin og hensigtsmæssig sammenhæng med kommunens langsigtede spildevandsplanlægning og renoveringen af det eksisterende spildevandsanlæg. Endelig ligger taksterne tilfredsstillende inden for den ramme, som prisloftet angiver, og sikrer selskaberne investeringsmuligheder.
Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til de foreslåede takster.
Økonomiforvaltningen skal gøre opmærksom på, at kommunens betaling af vejafvandingsbidrag bliver betydelig højere end budgetteret.
I forbindelse med kommunesammenlægningen blev vejafvandingsbidraget til kloakforsyningen fastsat til 2 % af forsyningens anlægsudgifter. Iflg. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg skal kommunen betale et vejafvandingsbidrag til spildevandsselskabet på maksimalt 8 % af selskabets anlægsomkostninger.
Byrådet 24.05.2011
255
Made with FlippingBook - Online magazine maker