Planlagte forhold For de 58 ejendomme i det private spildevandslaug etableres lukkede pileanlæg uden afløb, dermed er kravet til renseklasse opfyldt. Anlæggenes placering fremgår af kortskitserne i tillæggets bilag 9, der stammer fra Pileaugets forprojekt. De resterende ejendomme, som får påbud om forbedret rensning, kan vælge mellem flere anlægstyper, der opfylder renseklassekravene. Ejerne etablerer og driver anlæggene for egen regning, og udgiften hertil vil afhænge af valg af anlægstype og af, hvor omfattende rørarbejder der skal udføres på ejendommen. Vælger de i stedet kontraktligt medlemskab af NK-Spildevand A/S, etablerer og driver selskabet et biologisk renseanlæg mod opkrævning af tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift. Tidsplan for planens gennemførelse Efter godkendelse af forslaget til planen i byrådet skal den i offentlig høring i 8 uger. Eventuelle indkomne forslag og indsigelser skal fremlægges for politikkerne. Endelig godkendelse planen forventes at ske i september/efteråret 2011.
Pileanlæggene etableres i april-maj 2012, men spildevandet/ejendommene tilkobles dels i 2012, dels foråret 2013.
De øvrige ejendomme vil få påbud om forbedret rensning ved årsskiftet 2011/12 med en tidsfrist til 1. juni 2013 for at efterkomme påbuddet. NK-Spildevand A/S skal etablere renseløsning inden for samme tidsfrist. Den lange tidsfrist er begrundet i, at alle ejendomme i oplandet skal stilles lige. Miljøscreening af planen Da tillægget til spildevandsplan kun omfatter et mindre lokalt område, skal der kun gennemføres en miljøvurdering af Tillægget, hvis det må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. En screening har vist, at dette ikke er tilfældet, hvorfor der ikke er udarbejdet en egentlig miljøvurdering af Tillæg til spildevandsplan 2011 (se screeningsrapport i planens bilag 8). Pilelaugets forprojekt har været en del af grundlaget for screeningen, og i denne forbindelse er pileanlæggenes placering i landskabet blevet vurderet i forhold til arealinteresser og beskyttet natur. I takt med udførelsen af de renseløsninger, som ikke har afløb til vandløbene (f.eks. lukkede pileanlæg), vil der også blive fjernet vand fra vandløbene i form af delvist renset spildevand. Mængden af vand, som fjernes, udgør en minimal del af basisvandføringen i de modtagende vandløb, så de planlagte tiltag vurderes ikke at udgøre en øget risiko for udtørring af vandløbene i sommerhalvåret. Kommunikationsplan / Information af borgerne Planen kommer i høring i perioden 14. juni – 9. august 2011. I forbindelse med offentliggørelse af planen orienteres alle borgere via brev og information på kommunens hjemmeside. Der holdes også et informationsmøde, som primært er rettet mod de borgere, som vil få påbud om forbedret rensning. Der er tidligere holdt informationsmøde for alle borgerne om spildevandsplanlægningen 30. september 2010.
Pilelauget informerer sine egne medlemmer, og forvaltningen kan evt. deltage i et møde i det regi.
Forvaltningen påtænker at annoncere særlige træffetider i forbindelse med udsendelsen af påbud, hvor borgerne kan møde op og drøfte renseløsninger/muligheder, ansøgninger m.v.
Byrådet 24.05.2011
269
Made with FlippingBook - Online magazine maker