vurdering, at der bør foretages en justering af størrelserne på tagvinduer, så der gives mulighed for at få noget mere lys ind i tagetager og på nye et-etages tilbygninger. Ændringerne foreslås, da området i langt overvejende består af bygninger med middel bevaringsværdi, SAVE 4, og da det vil give ejerne langt bedre muligheder for at vælge en fornuftig standardvare. Beboer på Grønvej 10 giver udtryk for påskønnelse af udvalgets arbejde og for interessen for Markkvarteret, men ønsker at gøre opmærksom på, at de trafikale forhold i kvarteret er problematiske. Det er et stort problem med biler, der er nødt til at parkere i gaderne, da der ikke er plads på grundene. Der peges på, at det vil være problematisk at etablere tæt byggeri og at vejforsyne gartnergrunden via Lollandsvej, hvor den overordnede cykelrute ender. Ligesom der peges på trafiksikkerhedsmæssige problemer på flere veje, som ikke er nævnt i lokalplanens redegørelse, eksempelvis Grønvej og Rugvænget. Endelig supplerer indsiger med, at Banedanmarks pleje af bevoksningen langs hegnet mod banen er mangelfuld og stiller forslag om en æstetisk forskønnelse med et levende hegn langs banen. Forvaltningen vurderer, at de største trafiksikkerhedsmæssige problemer i Markkvarteret primært er på Hvedevænget, Kalbyrisvej og Skyttemarksvej, hvilket skyldes en hel del gennemkørende trafik fra byen. Kolonihavevejens formål er netop at fjerne denne trafik. Trafikprognoserne viser, at når vejen er bygget, vil bilister, der skal mod nord, benytte kolonihavevejen. Bilister, der skal mod syd, vil benytte ny Præstøvej. Hvis der på sigt bliver mulighed for at lede trafikken udenom Grønvej langs banen, som det p.t. overvejes i forbindelse med helhedsplanen for stationsområdet, vil det give en yderligere forbedring af forholdene.
Der vil imidlertid altid være intern trafik til og fra områdets beboelser og virksomheder, som skal kunne afvikles.
Forvaltningen vurderer ikke, at den udbygning, som skitseres for gartnergrunden, på nogen måde er urimeligt høj i forhold til grundens centrale beliggenhed i den tættere del af Næstved by og tæt på stationsområdet med gode muligheder for at benytte kollektiv trafik. Omvendt har beboeren ret i, at en vejforsyning udelukkende via Lollandsvej og Fynsvej vil medføre øget intern trafik i kvarteret. Det anbefales derfor, at der åbnes mulighed for også at vejforsyne gartnergrunden via Grønvej, der i dag fører direkte til Rampen.
I forbindelse med høringen var der borgermøde den 4. november 2010 med ca. 80 deltagere. Referat herfra er vedhæftet sagen.
Lokalplanen foreslås i øvrigt yderligere suppleret med afsnit om energirenovering af bevaringsværdige huse, mulighed for opsætning af solfangere m.v. og om bilag IV-arter.
Lovgrundlag Planloven. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Forvaltningen vurderede i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget, at en lokalplanlægning for bevaring og udvikling af bygningskultur og bymiljøer, forbedring af gaderum, stiforbindelser og grønne områder, samt forebyggelse af konflikter mellem
Byrådet 24.05.2011
273
Made with FlippingBook - Online magazine maker