130. Endelig vedtagelse af lokalplan 006 for et område til boliger ved Amtmandsstien
Sagsbeh.: Jens Trædmark Jensen
Sagsnr.: 2009-14180
Sagsfremstilling Teknik- og Miljøforvaltningen fremsætter lokalplanforslag 006 for et område til boliger ved Amtmandsstien, Næstved By, til endelig vedtagelse. Ved vedtagelsen af lokalplanen aflyses den del af lokalplan D2.1 og C1.1/25.1, som vedrører den nye lokalplan. To øvrige lokalplaner vedrørende spillehaller og bymidtelokalplanen bibeholdes. Visse bestemmelser i Bymidtelokalplanen aflyses for at opnå entydighed i planerne. Disse fremgår af Bilag 1. I offentlighedsperioden er der kommet 13 indsigelser, hvoraf alle havde indvendinger mod forslaget. Nærmere detaljer om disse fremgår af indsigelsesnotat, bilag 2. En indsigelse er sendt som en samlet indsigelse for 9 personer fra beboerne i Krumport 12. De enkelte indsigelser findes under øvrige bilag. Der har ligeledes været afholdt borgermøde, hvor der primært var fremmødt naboer til byggeprojektet samt bygeherre. På borgermødet var der indvendinger mod skyggevirkninger og højden på byggeriet og indgriben på den grønne kile langs Amtmandsstien. Der blev ligeledes stillet spørgsmål til, hvorfor man pludseligt havde tilladt et byggeri i 3½ etage. Der er foretaget enkelte ændringer i lokalplanen som fremgår af rettelsesark, bilag 1. Rettelserne er primært præciseringer samt reduktion af bebyggelsesprocenten til 102, så den stemmer over ens med det planlagte byggeri. Undervejs i sagsbehandlingen, har der være tvivl om, hvorvidt bebyggelsens kælderareal skal tælle med til bebyggelsesprocenten, men da kun en side af kælderen frilægges ved at regulere noget af terrænet, skal det ikke medregnes. Bestemmelsen i bygningsreglementet 2010, B1.1.6 siger, at kommunalbestyrelsen kan afgøre, om kælderplan på en bygning på skrånende terræn skal regnes som en etage eller ej. I vedlagte notat redegør forvaltningen for, hvorfor kælderplan i denne sag ikke bør opfattes som en etage. Lokalplanens §7.6 beskriver, at hvis terrænet muliggør, at en kælder frilægges i bygningens ene facade, skal denne ikke medregnes som etage, som en tydeliggørelse af denne vurdering.
Lovgrundlag Lov om planlægning, kapitel 5 Lov om miljøvurdering af planer og programmer
For så vidt angår kommunalbestyrelses hjemmel til skøn og fastsættelse af etageantal gælder bygningsreglement 2010, B.1.1.6 stk. 2, med henvisning til SBI-Anvisning 230, s. 332-333.
Handicapforhold (tilgængelighed) Der er forbeholdt en parkeringsplads som handicapparkering.
Byrådet 24.05.2011
276
Made with FlippingBook - Online magazine maker