Det er altid byrådet, der meddeler anlægsbevillinger, og en sådan beslutning bør baseres på et programoplæg som beskriver de materielle forudsætninger for anlægget. Anlægsbevillingens funktion er derved at sikre byrådet et overblik og en indsigt i projektets omfang, og de afledte driftsudgifter som projektet medfører, samt at fastlægge den øvre grænse for afholdelse af udgifter og indtægter i forbindelse med projektets virkeliggørelse. Anlægsbevillinger kan meddeles på ethvert byrådsmøde, idet afgivelse af anlægsbevillinger i sig selv ikke her og nu kræver afsættelse af rådighedsbeløb til gennemførelse heraf. Hovedreglen vil dog være, at en anlægsbevilling til et større anlægsprojekt meddeles efter at der er afsat rådighedsbeløb i budgettet. Igangsættelsen af anlægsarbejdet først kan ske når der udover anlægsbevillingen foreligger et byrådsgodkendt rådighedsbeløb i kommunens anlægsbudget for det pågældende år. Opgaven med at afsætte rådighedsbeløb foretages i udpræget omfang som en integreret del af budget-proceduren, og udgør derved en væsentlig del af Byrådets økonomiske prioriterings-opgave. Budgetproceduren på anlægsområdet begynder normalt med, at udvalgene formulerer ønsker til rådighedsbeløb for det/de kommende års budgetter. Det kan både ske på baggrund af allerede godkendte anlægsbevillinger og på områder, hvor der endnu ikke er afsat anlægsbevilling. Derefter kommer budgetseminaret hvor anlægspuljen disponeres i de grove træk, og sluttelig godkendes så budgettet ved anden-behandlingen i oktober måned. I forbindelse med den konkrete afsættelse af rådighedsbeløb skal det grundigt overvejes om nødvendige planlægnings- og høringsprocedurer er så fremskredne at rådighedsbeløbet kan nås anvendt i budgetåret. Dette for at sikre at de forventninger som naturligt knyttes til afsættelse af et rådighedsbeløb kan indfries, og dels for at imødekomme behovet for over-førsler af uforbrugte rådighedsbeløb mellem årene. Erfaringsmæssigt er der ved budget-vedtagelsen ofte en tendens til, at tidsforbruget i forbindelse med anlægsprojekter under-vurderes, og især den tid, der går med planlægning og projektering.
Mindre anlægsprojekter Mindre anlægsprojekter defineres typisk som opgaver
med et relativt ukomplekst indhold, med en relativ lille anlægsøkonomi, med en etårig anlægsøkonomi, og ofte af driftslignende karakter.
- - - -
Sådanne mindre anlægsprojekter skal som de større kædes sammen med anlægsbevilling og rådighedsbeløb, men det foreslås at afgivelsen af anlægsbevillingen følger budgetproceduren, således at både anlægsbevilling og rådighedsbeløb afgives ved den endelige budgetvedtagelse. Der er normalt ikke behov for udarbejdelse af et egentligt programoplæg, og noterne til anlægsprogrammet vurderes som tilstrækkeligt grundlag både til at meddele anlægsbevilling og frigive rådighedsbeløb. Den metode opfattes som en forenkling for både det politiske og det administrative niveau, idet senere frigivelsessager i byrådet herved kan minimeres til de sager hvor byrådet forbeholder sig ret hertil. Mindre anlægsbevillinger kan puljes i sammen i såkaldte rammebevillinger og i tilsvarende rammerådighedsbeløb. Styrelsesloven tillader dette når der er tale om ensartede anlægs-projekter af samme type, som enten afsluttes indenfor det samme budgetår, eller som udgør veldefinerede projekter f.eks. ejendomsvedligeholdelse.
Byrådet 24.05.2011
280
Made with FlippingBook - Online magazine maker