tilbagevirkende kraft fra 15. august 2003. Ministeriet kan ikke på det oplyste grundlag vurdere, om kommunen har mistet retten til refusion for udbetalt ledighedsydelse, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.
Ligeledes har revisor bedt om ministeriets afgørelse i en sygedagpengesag, hvor der er tale om opfølgningsfristen ved 5. opfølgning. Fristen er overskredet med to dage - Ministeriet skal bemærke, at det i sygedagpengelovens § 62, stk. 4 er fastsat, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter reglerne i lovens kapitel 6. Det følger af § 13 i lovens kapitel 6, at opfølgningen skal ske mindst hver 4. uge i kategori 2 sager og mindst hver 8. uge i kategori 1 og 3. Der må således maksimalt gå 4/8 uger fra 4. opfølgning til 5. opfølgning - Kommunen mister således refusion for de to dage, opfølgningen er forsinket. Ministeriet noterer sig, at der i nogle sager vedrørende kontanthjælp og aktivering ikke ses at være taget stilling til eventuel udarbejdelse af sygeopfølgningsplan. Det er derfor ministeriets opfattelse, at der skal foretages refusionsmæssig berigtigelse i disse sager. Ministeriet skal anmode revisor om at påse, at berigtigelse er foretaget og orientere ministeriet herom i næste års beretning. Der henvises til § 12 b og § 100 a i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeriet går ud fra, at kommunen har rettet samtlige fundne fejl, og at revisor har påset, at der er sket behørig udbetalings- og refusionsmæssig berigtigelse i de sager, hvor dette har været påkrævet. Ministeriet understreger, at det er en forudsætning for at få udbetalt statsrefusion, at der foretages korrekt sagsbehandling. Det er byrådets ansvar, at kommunen overholder lovgivningen, og at der er den fornødne kvalitet i sagsbehandlingen. Der er i bilag til decisionsskrivelsen anført administrationens kommentarer og bemærkninger til Ministeriets (Pensionsstyrelsens) kommentarer til beretningen om revision af de sociale regnskaber for 2009. De fleste af ovenstående forhold, som er anført i decisionsskrivelsen, vil blive behandlet i næste års beretning vedrørende revisionen af regnskabet for 2010, som forventes forelagt til politisk behandling i september måned 2011. Lovgrundlag Kommunestyrelseslovens § 42 samt Velfærdsministeriets regler for det autoriserede Budget og regnskabssystem og tilhørende bekendtgørelser.
Politisk behandling Arbejdsmarkedsudvalget den 2. maj 2011 Økonomiudvalget den 16. maj 2011 Byrådet den 24. maj 2011
Sagens bilag Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2009 på områder med statsrefusion Bemærkninger og kommentarer til decisionsskrivelsen. Revisionsberetning for 2009 for de sociale og beskæftigelsesrettede områder med bilag Administrativ besvarelse af revisionsberetning for 2009 vedr. årsregnskabet (Bilagene udsendes kun elektronisk).
Byrådet 24.05.2011
283
Made with FlippingBook - Online magazine maker