118. Strammere styring af serviceudgifterne i 2011
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2011-2887
Sagsfremstilling Økonomiudvalget behandlede den 16. maj 2011 resultatet af budgetkontrollen pr. 1. april 2011. Budgetkontrollen peger på budgetudfordringer på godt 40 mio. kr. på driften i forhold til korrigeret budget og 26 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget / servicerammen. Forvaltningen har foreslået forskellige initiativer på de områder, hvor der er udsigt til budgetproblemer. Det drejer sig om Handicap og Psykiatri, Børn og Unge samt Sundhed. Nogle af initiativerne er sat i værk. Andre afventer den politiske godkendelse af de yderligere initiativer. De foreslåede initiativer vil alt andet lige have en positiv indvirkning på forbruget på de omtalte politikområder. Det er dog vanskeligt at sige hvor hurtigt initiativerne vil skabe en mærkbar effekt på forbruget. Under alle omstændigheder vil initiativerne ikke få fuld effekt i 2011, hvorfor der ikke kan forventes budgetoverholdelse i år. Det er målet at initiativerne kan medvirke til at opnå budgetbalance i 2012.
Det er afgørende, at serviceudgifterne ikke overstiger det budgetterede. Det gælder af to grunde:
1. For det første er det vigtigt af hensyn til den fortsatte troværdighed af kommunens økonomiske politik, herunder specielt økonomiaftalen fra juni 2010. 2. For det andet er det vigtigt for at undgå en individuel modregning i det betingede bloktilskud (regnskabssanktion). Den statslige sanktion tager ikke højde for overførsler – det betyder at årets forbrug ikke må overstige årets oprindelige budget. Kommunens egne bevillingsregler derimod tager højde for overførsler. Derfor skal det både undgås, at årets forbrug overstiger årets oprindelige budget på serviceudgifterne, og at der gives ufinansierede tillægsbevillinger eller sker ikke bevilgede regnskabsoverskridelser.
Økonomiudvalget har på den baggrund anbefalet 7 handlinger til strammere styring af driftsudgifterne overfor byrådet.
De anbefalede handlinger for 2011 er:
1) Én procent af virksomhedernes driftsbudget flyttes til en anlægsfond 2) 2. rate af de indefrosne midler, som skal udbetales i december 2010, flyttes til en anlægsfond 3) Selvforvaltningsvirksomhedernes procent for det maksimale underskud nedsættes fra 5 til 3 4) Der indføres forbud mod at bruge mere end det oprindelige budget for selvforvaltningsvirksomhederne i år 5) Forbruget på selvforvaltningsområderne overvåges fortsat via månedlig analyse af forbrugsprocenter og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse i august 2011
Byrådet 24.05.2011
243
Made with FlippingBook - Online magazine maker