134. Forslag om nedlæggelse af børnehaven Troldebo i Skelby
Sagsbeh.: Johnni Helt
Sagsnr.: 2011-2459
Sagsfremstilling Børneudvalget har på sit møde den 28. februar 2011 besluttet, at forslaget om nedlæggelse af børnehaven Trollebo skulle udsendes til høring i Susålandets skole og Lokalrådet for Skelby forinden der træffes en endelig beslutning om fremtiden for børnehaven. I forbindelse med Byrådets beslutning om den nye skolestruktur blev det besluttet, at forligspartierne fortsat ønskede at der var et dagtilbud (Troldebo) i Skelby, enten som selvstændig børnehave eller som en afdeling af en af områdets andre daginstitutioner. Det blev forudsat, at den særlige pædagogiske profil bevares og at en videreførsel afhang af lokalområdets opbakning gennem indskrivning af børn. Forvaltningen rejser nu spørgsmålet om Troldebos fortsatte eksistens på baggrund af den udvikling der er set i antal indskrevne børn og forventningerne til børneantallet til august 2011. I juni 2010 var der indmeldt 29 børn, i februar 2011 er der indmeldt 18 børn og p.t. forventes der indmeldt 12 børn til august 2011, når alle børn fra ventelisten er indmeldt. Børnehaven har de seneste år haft et børnetal på ca. 30 i gennemsnit og forvaltningen er ikke bekendt med, at det skulle være en nedgang i børnetallet, som er årsag til den faldende efterspørgsel.
Da økonomien til børnehaven reguleres efter indmeldte børn, så er der p.t. et stort underskud, som dækkes af Susålandets skole/skolefritidsordning.
Med de tildelingskriterier, der er gældende for dagtilbud i Næstved, så kan der ikke drives et dagtilbud med så få børn uden at der ydes et betragteligt ekstraordinært tilskud. Det vurderes, at der vil være brug for et ekstra tilskud på mellem kr. 800.000 – 1.100.000 årligt, afhængig af om institutionen skal fortsætte som en afdeling af en anden daginstitution eller som selvstændig institution. Pædagogiske vurderes det endvidere vanskeligt at gennemføre de nødvendige lærings- og udviklingsprocesser overfor børnene, når der ikke er flere børn indmeldt, og som er nødvendige for at dagtilbuddet kan leve om til kravene i lovgivningen om bl.a. pædagogiske læreplaner. Forvaltningen foreslår derfor på baggrund af de økonomiske og pædagogiske forhold, at børnehaven Troldebo nedlægges med virkning fra 1. august 2011 og at børn overflyttes til ledige pladser i de områder, hvor forældrene ønsker deres børn overflyttet til, i det omfang det er muligt. Skolebestyrelsen og lokalrådet for Skelby og Gunderslev har siden udvalgets første drøftelse af forslaget, haft mulighed for at fremkomme med deres udtalelse, der vedlægges som bilag til sagen.
Økonomi Tildeling af økonomi til drift af et dagtilbud reguleres efter antal indskrevne børn.
Byrådet 24.05.2011
288
Made with FlippingBook - Online magazine maker