overskredet det oprindelige budget med ca. 17 mio. kr. Herudover er der en række mindre afvigelser, der stor set opvejer hinanden.
Regnskabsresultatet på nettodriften kan ikke betegnes som tilfredsstillende set i forhold til målet om opbygning af kassebeholdningen til 350 mio. kr. i 2015, opgjort efter kassekreditreglen. Det skyldes, at det stort set alene er et markant mindreforbrug på anlæg, der resulterer i et samlet mindreforbrug på regnskab 2010 på -11,4 mio. kr. Det er primært problemerne på Handicap og Psykiatri samt problemerne i Kildemarksprojektet, som bidrager til at forklare det ikke tilfredsstillende regnskabsresultat, og der er i begge tilfælde taget initiativer til en tættere og meget grundig løbende budgetkontrol på områderne. Ved vurderingen af regnskabsresultatet for 2009 var der en bekymrende udvikling i antallet af selvforvaltningsvirksomheder med mere end de tilladte 5 % akkumuleret underskud, hvilket betød, at der blev iværksat en række initiativer for at sikre afviklingen af disse underskud. Det kan i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2010 konstateres, at der har været en positiv effekt af disse tiltag, idet antallet af selvforvaltningsvirksomheder med mere end 5 % akkumuleret underskud er klart faldende. Antallet af virksomheder med mere end 5 % akkumuleret underskud er dog stadig højt.
Årsrapporterne for 2010 fra selvforvaltningsvirksomhederne har været forelagt for de respektive fagudvalg og kan ses i sagen.
Det samlede regnskab skal efter Byrådets behandling overgives til revisionen. Revisionen afgiver beretning om revisionen af årsregnskabet, hvorefter Byrådet endeligt godkender regnskabet.
Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse, § 45.
Politisk behandling Økonomiudvalget d. 16. maj 2011 Byrådet d. 24. maj 2011
Sagens bilag Samlet regnskabsmateriale 2010 – kun papirudgave.
Indstilling Direktionen indstiller, at 1. regnskab 2010 foreløbig godkendes og afgives til kommunens revision 2. anvendt regnskabspraksis endeligt godkendes samt 3. årsrapporter for 2010 tages til efterretning.
Beslutning Økonomiudvalget, 16.05.2011 2 bilag udleveret. Tilknyttes referatet. Anbefales.
Byrådet, 24.05.2011 Henning Jensen var fraværende. Karsten Nonbo deltog ikke i sagens behandling. Ad. 1 Godkendt.
Byrådet 24.05.2011
247
Made with FlippingBook - Online magazine maker