289. Partnerskabsaftale mellem Næstved Boldklub og Næstved Kommune
Sagsbeh.: Kim Christoffersen Dawartz
Sagsnr.: 2011-75750
Sagsfremstilling Næstved Boldklub ønsker at indgå en partnerskabsaftale med Næstved Kommune, hvor aftalens primære elementer er: At markedsføre Næstved målrettet gennem fodboldaktiviteter og i øvrigt gennem Mærk Næstved At styrke borgernes sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige udvikling gennem et forpligtende samarbejde med Næstved Boldklub. At sikre bæredygtige løsninger for talentarbejdet og sikre et samarbejde med øvrige fodbold- og idrætsklubber i området samt øvrige talentsatsninger i Næstved, herunder Team Næstved og Næstved Sportscollege At have fokus på talentarbejdet ved hjælp af fodbold og eliteidræt generelt når Næstved Kommune i de kommende år skal prioritere faciliteter på Kultur- og Fritidsområdet. At styrke fodbolden i Næstved og dermed styrke Næstveds identitet/brand som idræts- og fodboldby. Forslaget til partnerskabsaftaler er en videreudvikling af rollemodelsprojekter, som Kulturudvalget tidligere har understøttet med gode resultater i f.eks. Sydbyen, da der forslaget indgår en mere målrettet markedsføring af Næstved gennem ”Mærk Næstved” strategien. I Kommunalomdømmeanalysen fra 2008 rangerede Næstved Boldklub meget højt på en række af parametrene og er på idrætsområdet den vigtigste kulturbærer af eliteidræt. I et oplevelsesøkonomisk perspektiv har professionel fodbold stor betydning. Økonomipåtegning En markedsførings- og partnerskabsaftale på 1 mio. kroner årligt i en fem års periode foreslås finansieret ved den ikke budgetterede gevinst, som kommunen opnår ved udbud af kørsel til dagcentre, læge, genoptræning mm., jf. sag nr. 413 på Økonomiudvalgets dagsorden. Der forventes en besparelse på 1,9 mio. kroner, hvoraf 25 % forbliver på de politikområder, hvor gevinsten opnås. Der resterer altså en økonomisk gevinst på knap 1,5 mio. kroner årligt, som ikke er konkret budgetteret, og som tilfalder kommunekassen. Det resterende beløb på 0,4 – 0,5 mio. kr. årligt øremærkes til modernisering af Stadion og tilhørende faciliteter.
Lovgrundlag Kommunalfuldmagten
Supplerende bemærkninger I forhold til kommuner Næstved normalt sammenligner sig med, eksisterer der en række lignende samarbejds-, partnerskabs- og markedsføringsaftaler, som er tilpasset de lokale forhold f.eks. de pågældende sportsgrenes placering såvel nationalt som internationalt. Det er forvaltningens opfattelse at der bør udarbejdes ”Talent - og elitestrategi” for Kultur og fritidsområdet. I forlængelse af opnåede resultater og erfaringer med partnerskabsaftalen kan der senere indgås aftaler med andre relevante idrætsgrene f.eks. Team Fog, Næstved/Herlufsholm Håndbold.
Byrådet 29.11.2011
657
Made with FlippingBook - Online magazine maker