Referat af Byrådets møde d. 08.11.2011

265. Nyt vejnavn for et område ved Amtmandsstien i Næstved

Sagsbeh.: Mette Susanne Nielsen

Sagsnr.: 2011-55549

Sagsfremstilling For at undgå at ændre på adresserne Amtmandsstien 2-16 skal der, i forbindelse med lokalplan 006, navngives en ny vej. Lokalplanen muliggør opførelse af nye boliger på Amtmandsstien før boligerne Amtmandsstien 2-16. Derfor er der ikke husnumre ledige til projektet i lokalplan 006.

Der er følgende forslag til vejnavn:

Amtmandsbakken Første del af vejen foreslås omdøbt til Amtmandsbakken, som derefter fortsætter i Amtmandsstien. Her vil det kræve, at Amtmandsstien nr. 1 (den gamle Amtmandsgård) ændrer adresse til Amtmandsbakken 1.

Kærlighedsstien Forslaget Kærlighedsstien kommer fra Næstved Museum.

Historien om Kærlighedsstien: Stien, som løb fra Amtmandsgade/Krumport ud til Præstøvej langs amtmandens have, fik efterhånden officielt navnet "Amtmandsstien".

I folkemunde havde stien dog et helt andet navn, nemlig "Kærlighedsstien", og hvor stien passerede det sted, hvor Lille Mølle havde ligget, ovenfor Kählersvej, lå "Brudesengen" med et enestående kig ud over Næstved, Susåen og til Kalbyrisskoven og med en gammel kværnsten opsat som bord.

Navnene "Kærlighedsstien og "Brudesengen" kunne antyde, at stien ikke kun blev brugt af Næstveds borgere til spadsereture søndag eftermiddage!

Første del af vejen foreslås omdøbt til Kærlighedsstien, som derefter fortsætter i Amtmandsstien. Her vil det kræve at Amtmandsstien nr. 1 (den gamle Amtmandsgård) ændrer adresse til Kærlighedsstien 1.

Post Danmark er blevet hørt og har ingen indvendinger til brugen af navnene.

Forvaltningen foreslår at bruge navnet Amtmandsbakken som vejnavn til lokalplanens udstykning.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Byrådet

Sagens bilag Bilag A: Kortbilag 1 fra lokalplan med forslag indtegnet

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at vejen navngives Amtmandsbakken.

Byrådet 08.11.2011

606

Made with FlippingBook - Online magazine maker