Referat af Byrådets møde d. 20.12.2010

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 20.12.2010

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Andreas Ahrenst Rasmussen (F) Anette Brix (C) Anne Grete Kamilles (F) Birgit Lund Terp (A)

Carsten Rasmussen (A) Charlotte Mathiesen (V) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Flemming Jay (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) Henning Jørgensen (B) Jesper Gersholm (F) John Lauritzen (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Kurt Petersen (C) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A) Lisbet Skov (A)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Michael Rex (u.p.) Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V) Torben Nielsen (F)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Troels Larsen (V) Vivi Jacobsen (O)

Fraværende

Gæster

Gyrit Mejer, stedfortræder for Henning Jørgensen (B), Helle Jessen, stedfortræder for Per Sørensen (A) og Kirsten Andersen, stedfortræder for Birgit Lund Terp (A) var indkaldt til behandling af sag nr. 388.

Byrådet 20.12.2010

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åben dagsorden: 387. Tilsynets afgørelse om inhabilitet i forbindelse med behandling

af høringsforslag til ny skolestruktur ............................................. 793

388. Skolestruktur.......................................................................... 795

389. Kvalitetsrapport for skolerne 2010 ......................................... 803

390. Frigivelse af anlægsmidler 2010 inden for Teknisk Udvalgs

område ........................................................................................... 806

391. Frigivelse af midler til medfinansiering af Fodsporet .............. 808

392. Rådmandshaven 20, Frigivelse af rådighedsbeløb for 2011 .... 810

393. Skolebygninger - frigivelse af anlægsbevilling til renovering af

toiletter .......................................................................................... 812

394. Ll. Næstved Skole, afd. Karrebækvej - frigivelse af

anlægsbevilling til hal og terrænarbejder....................................... 813

395. Ll. Næstved Skole, afd. Karrebækvej - frigivelse af

anlægsbevilling til opførelse af fagfløj for musisk, kreative fag...... 814

396. Forslag 023 lokalplan for institutionen Marjatta, Næstelsø .... 815

397. Forslag til lokalplan 030 og forslag til kommuneplantillæg nr. 14

for et område til detailhandel i Gelsted .......................................... 817

398. Endelig vedtagelse af lokalplan 009 for sommerhusområde på

Enø Kystvej 133.............................................................................. 819

399. Endelig vedtagelse af Lokalplan 015 for et område til rekreative

formål ved Stenbæksholm, Næstved by......................................... 821

400. Evaluering af sommerferielukning i daginstitutionerne .......... 823

401. Madservice - Fritvalgspriser pr. ydelseskategori 2011............ 826

402. Fastsættelse af Frit valg pris 2011 på Ældreområdet.............. 828

403. Aftale mellem Væksthus Sjælland og KKR Sjælland om

specialiseret erhvervsservice ......................................................... 830

404. Ny samarbejdsform i Sjælland Syd ......................................... 832

405. Indkøbs- og udbudspolitik for Næstved Kommune 2010 ........ 834

406. KL - Kommunalpolitisk Topmøde 2011 ................................... 836

Punkter på lukket dagsorden: 407. Ejendomssag

408. Ejendomssag

Byrådet 20.12.2010

792

387. Tilsynets afgørelse om inhabilitet i forbindelse med behandling af høringsforslag til ny skolestruktur

Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen

Sagsnr.: 2010-62647

Sagsfremstilling Statsforvaltningen har i brev af 6. december 2010 meddelt Næstved Kommune, at Statsforvaltningen finder, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne Per Sørensen og Henning Jørgensen ved byrådets behandling af høringsforslag til ny skolestruktur må anses for at være inhabile ved byrådets behandling af sagen. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at de pågældende må antages at have et sådant forhold til sagen, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at rejse tvivl om, hvorvidt de vil kunne behandle sagen på upartisk måde. Afgørelsen af sagen vil kunne påvirke de pågældendes ansættelses og arbejdsforhold i ikke uvæsentligt grad, herunder, at der er tale om en for de pågældende ikke frivillig omstændighed i forhold til deres arbejdssituation. Statsforvaltningen finder derfor, at der ikke er grundlag for at antage, at Næstved Byråd har handlet i uoverensstemmelse med reglerne om inhabilitet ved at erklære de to kommunalbestyrelsesmedlemmer for inhabile. Statsforvaltninger udtaler sig endvidere om hvorvidt de øvrige tre medlemmer, som er ansat ved kommunens skolevæsen, vil være inhabile ved behandling af eventuelle ændringsforslag om, at de skoler, hvor de tre konkret gør tjeneste nedlægges. I sådant et tilfælde, må kommunalbestyrelsen på tidspunktet for ændringsforslagets fremsættelse tage stilling til habilitetsspørgsmålet. Bliver de tre medlemmers daglige arbejdssituation ændret på en sådan måde, at man må formode deres daglige tjenestested, timetal eller andet ændres i væsentlig grad, kan dette tale for, at de medlemmer tillige ifalder inhabilitet. Forkastes ændringsforslaget, er grundlaget for inhabiliteten ikke længere til stede og de pågældende medlemmer vil efter statsforvaltningens opfattelse kunne genindtræde i behandlingen af sagen.

Lovgrundlag Kommunestyrelsesloven § 14 Principperne i forvaltningsloven § 3

Supplerende bemærkninger For så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet for de af byrådets medlemmer, som har børn på en lukningstruet skole, så har Statsforvaltningen Syddanmark udtalt sig om dette spørgsmål i afgørelse af 29. juni 2010: Statsforvaltningen Syddanmark udtaler, at byrådets beslutning den 29. juni 2010 om, at de fem medlemmer ikke var inhabile i forbindelse med byrådets stillingtagen i den konkrete sag, var i overensstemmelse med lovgivningen. Det fremgik af sagen, at der er fem børnehaver i Billund by, og at et medlem har et barn i en af disse institutioner. Derudover har fire andre medlemmer barn, børnebørn og aflastningsbarn i andre af kommunens øvrige daginstitutioner. Statsforvaltningen lægger til grund, at der ikke foreligger andre inhabilitetsbegrundende interesser for de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer. Statsforvaltningen finder således, at det forhold, at et

Byrådet 20.12.2010

793

kommunalbestyrelsesmedlem har et eller flere børn i en eller flere af kommunens daginstitutioner, og derfor kan blive berørt af en generel beslutning om kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet, herunder ved lukning af den pågældende institution, ikke i sig selv indebærer at vedkommende er inhabil, idet kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke bliver væsentligt anderledes berørt end kommunens øvrige borgere. Indenrigsministeriet har i brev af 1. september 2010 til Statsforvaltningen Syddanmark orienteret om, at ministeriet deler Statsforvaltningens opfattelse af retsstillingen vedr. kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet vedr. visse generelle beslutninger.

Politisk behandling Økonomiudvalg Byråd

Sagens bilag Afgørelse fra Statsforvaltningen Sjælland

Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at afgørelsen tages til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget, 13.12.2010 Til efterretning.

Byrådet, 20.12.2010 Flemming Jay, Charlotte Mathiesen og Anne Grete Kamilles var fraværende. Til efterretning.

Bilag Udtalelse fra Tilsynet vedrørende inhabilitet Tilbage til toppen

Byrådet 20.12.2010

794

388. Skolestruktur

Sagsbeh.: Aase Vibeke Schmidt

Sagsnr.: 2010-49741

Sagsfremstilling Byrådet besluttede d. 20. september 2010 at sende forslaget til ændret skolestruktur i 8 ugers høring. Forslaget om en ændret skolestruktur er motiveret af et ønske om at skabe et skolevæsen, der har mulighed for at kunne tage de udfordringer op, som folkeskolen står over for, og leve op til de forventninger, som politikere og borgere har til en undervisning af høj kvalitet. Det stiller skolevæsenet over for to fokuspunkter. Dels den politiske aftale om serviceændringer for perioden 2010 – 2014, hvoraf det fremgår under punkt 8 vedr. undervisning, at der skal tages initiativer, der på sigt kan sikre en endnu bedre folkeskole end i dag, selvom der med virkning fra august 2011 skal spares 14,6 mio. kr. årligt. Dels at der, som anbefalet i ”Analyse af skoleområdets økonomi”, sikres et øget decentralt råderum – helst til minimum 5 % på den enkelte skole, således at skolerne fremadrettet kan løse deres opgaver på et højere niveau. Dette kan bl.a. ske gennem udvikling af undervisningen og udvikling af initiativer, der fremmer inklusion og tilgodeser alle elevers behov for differentieret undervisning samt videreudvikling af personalets kompetencer.

En ændret skolestruktur skal således sikre stabile rammebetingelser for skolerne i en årrække samt sikre et økonomisk råderum.

Forslaget ser i kort form således ud: 1. Nedlæggelse af Capionskolens afdeling i Tybjerg 2. Nedlæggelse af Susålandets Skoles afdeling i Skelby 3. Nedlæggelse af Lundebakkeskolens afdeling i Holme-Olstrup 4. Nedlæggelse af Fladsåskolens afdeling i Hammer 5. a) Nedlæggelse af Grønbroskolen b) Grønbroskolen og Fuglebjerg Skole sammenlægges med Grønbro som afdeling med 0.-6. klasse c) Grønbroskolen og Fuglebjerg Skole sammenlægges med Grønbro som afdeling med 0.-3. klasse 6. a) Nedlæggelse af Lindebjergskolen og Rønnebæk Skole b) Nedlæggelse af Lindebjergskolen c) Nedlæggelse af Rønnebæk skole 7. a) Nedlæggelse af Margretheskolen og Hyllinge Skole samt Karrebæk Skole 2- sporet fra 0.-9. klasse. b) Nedlæggelse af Margretheskolen. Hyllinge skole og Karrebæk Skole afgiver 7.- 9. klasse. 8. c) Nedlæggelse af Margretheskolen og Hyllinge Skole – Karrebæk skole afgiver 7.-9. klasse Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring. Derudover har der været en intern høring i Lokaldemokratiudvalget, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget. Disse høringssvar har indgået i dele af den 8 ugers høring. Der har været afholdt borgermøde i Ny Ridehus d. 12. oktober med ca. 300 deltagere. Derudover har Børneudvalget og forvaltningen deltaget i en række lokale borgermøder

Byrådet 20.12.2010

795

Der er indkommet 136 høringssvar inklusiv de 3 høringssvar fra politiske udvalg. Der er udarbejdet et kortfattet resume for hvert høringssvar med konklusion samt hvilken skole, svaret omhandler. Resume af Lokaldemokratiudvalgets høringssvar: 1. Skolelukninger har konsekvenser for lokalområder i både større og mindre bysamfund. 2. Skolelukninger bremser udviklingen i de pågældende lokalområder og på lidt længere sigt, vil der formodentlig ske en egentlig afvikling. 3. Udvalget frygter, at der er tale om kortsigtede besparelser på skoleområdet, som udhules af samfundsøkonomiske omkostninger på lidt længere sigt. 4. Udvalget er bekymret for, at skolelukninger vil medføre fald i huspriserne og gøre det vanskeligere at tiltrække såvel borgere som erhvervsvirksomheder. 5. Udvalget drøftede at fastholde små skoler i lokalsamfundene, men kun for 0-6 klasser og mulighed for besparelser ved samlæsning af klasser bør inddrages.

Resume af Kulturudvalgets høringssvar: 1. Skolerne er et vigtigt lokalt kulturcenter,

2. Hvis foreningerne fortsat skal kunne afvikle deres aktiviteter, skal der findes alternative steder – fx kan andre selvejende, private eller offentlige lokaler kunne benyttes og kunne bidrage hertil. 3. Til de privatejede lokaler vil der kunne søges lokaletilskud, hvilket forudsætter, at der sker en resurseallokering til lokaletilskudskontoen, hvis dette skal kunne honoreres. 4. Kulturudvalget har desuden en række forslag til anvendelse af ledigt blevne bygninger til kulturelle formål. Resume af Teknisk Udvalgs høringssvar: 1. Det kan ved en ændret skolestruktur være nødvendigt med en udvidelse af den offentlige buskørsel. Det er dog vanskeligt at vurdere det præcise omfang af denne udvidelse. 2. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som nøjere skal undersøge mulighederne for at koordinere de forskellige befordringstilbud med henblik på en økonomisk optimering af transportopgaven. 3. Etablering af cykelstier og andre trafiksikkerhedsfremmende trafikanlæg, vil medføre udgifter. Der er regnet på maksimale omkostninger fra den nedlagte skole/afdeling til den modtagende, og der er ikke taget højde for, at der kan være tale om strækninger, hvor der indsættes bus, og derfor ikke er behov for cykelsti. De beregnede udgifter varierer fra ingen udgifter til 24,5 mio. kr. for en enkeltstrækning. Af de 133 høringssvar, som er indkommet fra borgere, skolebestyrelser, MED-udvalg, lokalråd, faglige organisationer, idrætsforeninger m.fl. fremgår personlige synspunkter, referencer til andre kommuners oplæg til skolestruktur, referencer til diverse fagpersoners udtalelser, kommentarer og beskrivelser af konsekvenser for lokalsamfundene, sikre skoleveje, bygningsmæssige forhold samt høringsmaterialets troværdighed. Mange høringssvar tilkendegiver forståelse for behovet for at tilvejebringe besparelser på skoleområdet, men kun få angiver konkrete muligheder. Af disse peges bl.a. på, at der er en kommunal besparelse på resultatet af rengøringsudbuddet.

Høringssvarene samler sig om disse temaer:  Skolens betydning for lokalsamfundet generelt  Skolens betydning for foreningslivet  Skolens rummelighed  Skolens kvaliteter og særlige indsatser  Geografisk nærhed, specielt for de yngste elever

Byrådet 20.12.2010

796

De fysiske rammer

 

Sikker skolevej og befordring

 Elevsammensætning og klassekvotienter  Generel modstand mod besparelser på skoleområdet og skolelukninger  Generelt ønske om, at den besluttede skolestruktur bliver langtidsholdbar. I nogle af høringssvarene peges på løsninger, der omfatter andre skoler end foreslået i strukturoplægget, og flere høringssvar er kritiske over for høringsmaterialets forudsætninger ift. elevtal, lokaler, befordring, driftsudgifter mm. Af direkte anbefalinger af strukturoplægget er der fremkommet anbefaling fra skolebestyrelsen på Fladsåskolen, der anbefaler at lukke Hammer afdeling under forudsætning af udvidelse af de fysiske rammer på Mogenstrup afdelingen. Et flertal i Lundebakkeskolens bestyrelse anbefaler det fremlagte forslag. Skolebestyrelsen på Grønbroskolen anbefaler at bevare undervisningen på Grønbroskolen, men sammen med Fuglebjerg på to skoleafdelinger med et fælles skoledistrikt og én fælles overordnet ledelse. Børne- og Kulturforvaltningen er enig i, at skolen er en vigtig funktion i lokalsamfundene og har derudover følgende bemærkninger til høringssvarene. Det er dokumenteret, at der sker et mindre fald i huspriserne i et lokalområde, når man lukker en skole, men dette fald udjævnes efter nogle år, og der ikke er dokumentation for, at skolelukninger i sig selv er årsag til afvikling af et lokalsamfund (Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut, aug. 2010). Besparelser gennem samlæsning af klasser på små skoleenheder er allerede gennemført, hvor det er muligt. Det er vigtigt, at der i forbindelse med lukning af skolebygninger søges sikret, at der også fremover er muligheder for lokaler og udendørsarealer til brug for det lokale kultur- og foreningsliv, men anvendelse af frigjorte bygninger til nye kulturelle tiltag vil kræve finansiering af såvel aktiviteter som udgifter til bygningsdrift. Forvaltningen er opmærksom på reglerne for befordring og på ønskerne om sikker skolevej. Dette korresponderer med ønsket om, at navnlig de yngre elever har et skoletilbud i rimelig afstand fra hjemmet. Da det ikke altid er muligt at opfylde disse nærhedskriterier, er det nødvendigt at sikre skolevejen på anden vis. Det øgede transportbehov vil efter Forvaltningen opfattelse også kunne imødekommes gennem etablering af lukkede busruter, hvor økonomien er væsentlig lavere end i Teknisk Udvalgs høringssvar. Etablering af cykelstier og andre trafikanlæg bør indgå i en overordnet vurdering og prioritering således, at de først og fremmest etableres de steder og i det omfang, der relaterer til den samlede vurdering. Det kan konstateres, at der er stor opbakning til de enkelte skoler og afdelinger. Det er et udtryk for, at skolerne i Næstved er kendetegnet ved kvalitet og engagement. Forslagene om nedlæggelse er ikke begrundet i kvalitative vurderinger men kun i, hvad der kan lade sig gøre, når der skal frigøres midler gennem ændringer af skolestrukturen. Den bekymring, der gives udtryk for i forhold til rummelighed på store kontra små skoler, er forståelig, men rummeligheden er ikke et element i forslaget blandt andet på baggrund af forskningsresultater (Danmarks Pædagogiske Universitet), der viser, at små skoler ikke er mere rummelige end store. Forvaltningen er opmærksom på, at der, på flere af de foreslåede skoler og afdelinger, er gode fysiske rammer, og at der inden for de senere år, er investeret midler i renovering og forbedringer, men behovet for at tilpasse driftsudgifterne gør det nødvendigt ikke at tage hensyn til disse tidligere anlægsudgifter.

Byrådet 20.12.2010

797

Børne- og Kulturforvaltningen er enig i de høringssvar, der giver udtryk for, at en bredt varieret sammensætning af klasserne såvel socialt som kulturelt resulterer i de bedste vilkår for elevernes læring. Generelt skal det siges, at prognoser og beregninger altid er behæftet med en vis usikkerhed og de baserer sig på valgte forudsætninger og vilkår. Derfor kan der være – og er der – mulighed for forskellige tolkninger og opfattelser af scenarier og beregninger. Forvaltningen er fortsat af den opfattelse, at de udarbejdede beregninger med de justeringer, der er sket i høringsperioden, er det bedste bud på konsekvenserne af en strukturændring. Det foreslås, at en del af de frigjorte midler, der stammer fra ledelse og administration tilbageføres til dette område i forbindelse med beslutning af den nye struktur. Baggrunden er dels en rapport fra Anvendt Kommunal Forskning fra november 2010, der konkluderer, at højtpræsterende skoler er kendetegnet ved en stærk ledelse, der er klar og synlig, dels at udlægningen af den vidtgående specialundervisning har medført øgede opgaver for ledelse og administration på skolerne. Forvaltningen gør opmærksom på, at der i forbindelse med strukturændringerne vil blive behov for engangsudgifter til flytning, fusionsarbejde, hvor der sker større personaleflytninger, samt udgifter til senior- og fratrædelsesaftaler med henblik på at mindske omfanget af egentlige afskedigelser. Det er desuden vigtigt at understrege, at de tal, der fremgår af skemaerne over frigjorte midler, er det samlede beløb, der kan opnås, når strukturen er fuldt indfaset, og at en del af disse midler først frigøres over 2-3 år afhængigt af, hvor hurtigt man beslutter at gennemføre klasseoptimeringerne. Den konkrete vurdering, af hvor meget og hvor hurtigt indfasningen frigør midler, er forbundet med usikkerhed. På den baggrund anbefaler Forvaltningen, at Byrådet vedtager sådanne ændringer af skolestrukturen, at der dels kan indhøstes den besluttede besparelse fra 2011 og også kan opnås et øget økonomisk råderum på skolerne, der kan medvirke til at fremtidssikre skolestrukturen. Med beslutningen af ny skolestruktur vil skolevæsnet blive gjort mere robust i forhold til økonomien, og Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at det besluttes at overgå til elevtalsafhængig resursetildeling. Der bør dog laves en garantiordning, der sikrer, at ikke tilsigtede elevfordelinger (typisk årgange med elevtal til lige over 1 spor) medfører behov for uhensigtsmæssige prioriteringer til ugunst for skolens øvrige elever. Garantien skal udformes, så anvendelsen af den bliver undtagelsen og ikke reglen. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen kan oplyse, at der er indarbejdet en besparelse i budgettet på 14,6 mio. kr. pr. år med virkning fra 1. august 2011 (6,1 mio. kr. i 2011). Et øget råderum til skolerne kræver, at der frigøres flere resurser end de 14,6 mio. kr. idet de beløb, der fremgår af sagen er det totale beløb, når ændringerne er fuldt implementeret dvs. at alle klasseoptimeringer og eventuelle personalereduktioner er ført ud i livet. Dersom der ikke frigøres 14,6 mio. kr. årligt pr 1. august 2011, vil det blive nødvendigt med kompenserende besparelser inden for politikområdet.

Lovgrundlag Folkeskoleloven

Byrådet 20.12.2010

798

Påtegning om personalemæssige konsekvenser Forslagene om nedlæggelse af skoler og afdelinger indebærer primært

personalereduktioner på følgende områder: tekniske servicemedarbejdere og – ledere, skoleledere, sekretærer og SFO-ledere, idet en del af resurserne til disse gruppe er bundet direkte op på en fysisk enhed. Lærere vil kun i mindre omfang blive berørt af forslagene, idet eleverne fortsat skal modtage den samme undervisning fremover. Forslaget om øget undervisningstid, som er en del af budgetforliget forbliver på området, og vil kun i mindre grad kunne forventes anvendt til andet end undervisning. Der er indført ansættelsesstop og etableret en jobbank på alle berørte områder med henblik på at mindske omfanget af egentlige afskedigelser og give mulighed for, at så mange ansatte som muligt kan forblive i et kommunalt job.

Politisk behandling Byrådet den 20. september 2010 - besluttet og herefter udsendt i høring.

Børneudvalget 6. december 2010 Økonomiudvalget 13. december Byrådet 20. december

Sagens bilag Høringsmaterialet. Økonomioversigt justeret i forhold til udførte beregninger og korrektioner i høringsperioden. Resume af høringssvarene Samtlige høringssvar (link til hjemmesiden) (http://www.naestved.dk/BoernUnge/Skole/NySkolestruktur/HoeringssvarOgUdtalelserFr aPolitiskeUdvalg.aspx ) Notat om resursefordelingsmodeller Uddrag af Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstituts rapport om konsekvenser af ændret skolestruktur Venstres forslag Forligsaftale Forligsaftale 2. udgave Tidsplaner - Implementeringsproces Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børneudvalget over for Byrådet anbefaler, - at så mange delelementer af forslaget som muligt gennemføres, - at der reserveres 4 mio. kr. af anlægsmidlerne til engangsudgifter i forbindelse med flytning, fusionsprocesser og fratrædelsesaftaler. - at der indføres en elevtalsbaseret resursefordelingsmodel, med en minimumsgarantiordning.

Beslutning Børneudvalget, 06.12.2010 Andreas Ahrenst Rasmussen var fraværende. Forslag til forligsaftale udleveret.

Børneudvalget ønsker at sikre, at skolevæsnet i Næstved Kommune fremadrettet får en robust struktur, der kan danne baggrund for en positiv udvikling på de enkelte skoler. Dette skal sikres samtidig med, at der skal findes besparelser på 14,6 mio. kr. fra 1. august 2011 som besluttet i budgettet. Børneudvalget beslutter på denne baggrund og på baggrund af høringssvarene, at anbefale byrådet at vedtage følgende: Nedlæggelse af afdelinger: Tybjergafdelingen af Capionskolen,

Byrådet 20.12.2010

799

Skelbyafdelingen af Susålandets Skole og Hammer afdelingen af Fladsåskolen. Eleverne flyttes til den anden afdeling på skolen.

Sammenlægning af Grønbroskolen og Fuglebjerg Skole jf. skolebestyrelsens model. Undervisningsministeriet søges om dispensation til at etablere den beskrevne model med to bestyrelser. Hyllinge Skole og Karrebæk Skole afgiver overbygningen. 7. til 9. årgang flyttes til nyoprettet overbygningsskole. Margretheskolen nedlægges - eleverne tilbydes skolegang på skolen i bopælsdistriktet. Distriktet fordeles mellem Karrebæk Skole, Hyllinge Skole og Lille Næstved skole. Rønnebæk Skole nedlægges. 0. til 4. årgang overflyttes til Sydbyskolen, 5. og 6. årgang overflyttes til Lindebjergskolen. Distriktet fordeles mellem Sct. Jørgens Skole, Sydbyskolen og Kildemarkskolen. Lindebjergskolen nedlægges i den form den har i dag. 0.-4. årgang overflyttes til Sydbyskolen. 5. til 8. årgang fortsætter skolegangen på den overbygningsskole, der etableres på Lindebjergskolen. Lindebjergskolens distrikt fordeles mellem Sct. Jørgens Skole, Sydbyskolen og Kildemarkskolen. Sydbyskolen afgiver 7. til 9. årgang til overbygningsskolen på Lindebjergskolen. Heldagsskolen flyttes til Karrebæk skole, og det foreslås, at Heldagsskolen sammenlægges med Karrebæk skole. Dette fordrer fornyet 8 ugers høring. Flytningen anbefales gennemført pr. 1. august 2011 mens den ledelsesmæssige sammenlægning tidligst kan gennemføres fra august 2012. 10'eren flyttes til overbygningsskolen og sammenlægges med denne. Dette fordrer fornyet 8 ugers høring. Flytningen anbefales gennemført pr. 1. august 2011 mens den ledelsesmæssige sammenlægning tidligst kan gennemføres fra august 2012. Der udarbejdes en nærmere tids- og handleplan for elevflytninger samt konsekvenser for forskellige personalegrupper. Udvalget er enig om, at man overgår til en elevbaseret model, og forvaltningen forelægger en konkret model for Børneudvalget i forbindelse med skoleårets planlægning. Søren Revsbæk anbefaler nedlæggelse af Tybjerg afdeling samt sammenlægning af Grønbroskolen og Fuglebjerg skole. Søren Revsbæk kan ikke tiltræde den øvrige del af forliget, men anbefaler Venstres alternative forslag som sikrer mangfoldighed i folkeskolen, fokus på faglighed samt udvikling i alle dele af kommunen. Beslutning Økonomiudvalget, 13.12.2010 Forslag 2 til forlig om fremtidig skolestruktur i Næstved Kommune dateret 10. december 2010 kl. 11 (vedhæftes referatet) oversendes til Byrådets behandling. Henning Jensen, Carsten Rasmussen, Torben Nielsen, Kurt Petersen stemte for. Hans R. Hansen og Troels Larsen stemte imod og anbefaler Venstres alternative forslag, som sikrer mangfoldighed i folkeskolen, fokus på faglighed samt udvikling i alle dele af kommunen. Lene Koustrup Madsen undlod at stemme.

Økonomiudvalget anbefaler byrådet at vedtage følgende:

Nedlæggelse af afdelinger: Tybjergafdelingen af Capionskolen, Skelbyafdelingen af Susålandets Skole og Hammer afdelingen af Fladsåskolen. Eleverne flyttes i alle tre tilfælde til den anden afdeling på skolen.

Byrådet 20.12.2010

800

Sammenlægning af Grønbroskolen og Fuglebjerg Skole jf. skolebestyrelsens model 5.0. Undervisningsministeriet søges om dispensation til at etablere den beskrevne model med to bestyrelser. Sammenlægningen evalueres efter to år. Hyllinge Skole og Karrebæk Skole afgiver overbygningen. 7. til 9. årgang flyttes til nyoprettet overbygningsskole. Margretheskolen nedlægges - eleverne tilbydes skolegang på skolen i bopælsdistriktet. Distriktet fordeles mellem Karrebæk Skole, Hyllinge Skole og Lille Næstved Skole. Lindebjergskolen nedlægges i den form den har i dag. 0. til 4. årgang overflyttes til Sydbyskolen. 5. til 8. årgang fortsætter skolegangen på den overbygningsskole, der etableres på Lindebjergskolen. Lindebjergskolens distrikt fordeles mellem Sct. Jørgens Skole, Sydbyskolen og Kildemarkskolen. Sydbyskolen afgiver 7. til 9. årgang til overbygningsskolen på Lindebjergskolen. Lindebjergskolen bliver således overbygningsskole for Sydbyskolen, Rønnebæk Skole, Hyllinge Skole og Karrebæk Skole. Heldagsskolen flyttes til Karrebæk Skole, og det foreslås, at Heldagsskolen sammenlægges med Karrebæk Skole. Dette fordrer fornyet 8 ugers høring. Flytningen anbefales gennemført pr. 1. august 2011, mens den ledelsesmæssige sammenlægning tidligst kan gennemføres fra august 2012. 10'eren flyttes til overbygningsskolen og sammenlægges med denne. Dette fordrer fornyet 8 ugers høring. Flytningen anbefales gennemført pr. 1. august 2011, mens den ledelsesmæssige sammenlægning tidligst kan gennemføres fra august 2012. Udover de nævnte 8-ugers høringer i forhold til 10'eren og Heldagsskolen gennemføres en selvstændig 4-ugers høring af forslaget om flytning af Sydbyskolens overbygning til Lindebjergskolen. Denne høring gennemføres hurtigst muligt af hensyn til planlægningen af det kommende skoleår.

Der udarbejdes en nærmere tids- og handleplan for elevflytninger samt konsekvenser for forskellige personalegrupper.

Økonomiudvalget anbefaler, at man overgår til en elevbaseret resursefordelingsmodel, og at Børne- og Kulturforvaltningen forelægger en konkret model for Børneudvalget i forbindelse med skoleårets planlægning. Byrådet, 20.12.2010 Flemming Jay, Charlotte Mathiesen og Anne Grete Kamilles var fraværende. Følgende blev erklæret inhabile jf. Styrelseslovens § 14, og stedfortrædere er indkaldt i henhold til § 14.3. Henning Jørgensen med stedfortræder Gyrit Mejer. Per Sørensen med stedfortræder Helle Jessen. Birgit Lund Terp med stedfortræder Johnny Sørvin. Da Johnny Sørvin har meldt lovligt forfald pga. ferie, er Kirsten Andersen indkaldt som stedfortræder. Med udgangspunkt i høringsmaterialet blev det mest vidtgående af de 2 ændringsforslag sat til afstemning. Forslag 2 dateret 10. december 2010 med tilføjelsen om midler til gennemførsel af forslag 2: - 6 mio. kr. som en anlægspulje under Børneudvalget hvor skolerne kan ansøge om tilskud til engangsinvesteringer f.eks. undervisningsmidler og inventar.

Byrådet 20.12.2010

801

- 4 mio. kr. som en pulje til fusionsarbejde, flytteudgifter og fratrædelsesaftaler. - 3 mio. kr. til trafiksikkerhedsmæssige tiltag i forhold til krydsning af Ringvejen for

elever til Sydbyskolen. blev sat til afstemning. For stemte: 18 Imod stemte: 10 Hverken for eller imod: 0 For stemte:

Henning Jensen, Carsten Rasmussen, Søren Dysted, Helle Jessen, Kirsten Andersen, Linda Frederiksen, Daniel Lillerøi, John Lauritzen, Lisbet Skov, Dusan Jovanovic, Torben Nielsen, Andreas Rasmussen, Jesper Gersholm, Michael Rex, Lars Hoppe Søe, Gyrit Mejer, Kurt Petersen, Anette Brix. Imod stemte: Lene Koustrup Madsen, Vivi Jacobsen, Niels Kelberg, Elmer Jacobsen, Otto Poulsen, Kirsten Devantier, Søren Revsbæk, Troels Larsen, Karsten Nonbo, Hans R. Hansen. Hverken for eller imod stemte: ingen. Særstandpunkt: Lisbet Skov kan ikke gå ind for at lukke Hammer Sogneskole.

Bilag Bilag: Samlet økonomisk oversigt Forligsaftale med underskrifter Høringsmateriale Høringssvar i Resumé

Notat om resursetildelingsmodeller Tidsplaner - Implementeringsproces Udrag af KREVI-rapport om konsevenser af ændret skolestruktur Underskrevet justeret forlig om fremtidig skolestruktur i Næstved Kommune Venstres forslag Tilbage til toppen

Byrådet 20.12.2010

802

389. Kvalitetsrapport for skolerne 2010

Sagsbeh.: Annemette Smedegaard Pedersen

Sagsnr.: 2010-27252

Sagsfremstilling I folkeskoleloven er der fastsat bestemmelser om kommunalbestyrelsens årlige kvalitetsrapport om folkeskolen. Der er tale om bestemmelser, der har til formål at beskrive kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. Af lovbestemmelsen fremgår det endvidere, at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen med henblik på stillingtagen til opfølgning herpå. Kvalitetsrapporten skal behandles i Byrådet inden den 31. december hvert år. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole - ud fra en helhedsvurdering i forhold til skolens testresultater og prøveresultater – ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde og vedtage en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal forinden høres i den pågældende skoles skolebestyrelse. Fristen for opfølgning på kvalitetsrapporten er 31. marts året efter. Af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten fremgår det, at resultaterne af de nationale test skal indgå i Byrådets grundlag for at træffe beslutninger om iværksættelse af handleplaner for en eller flere skoler. Testresultaterne er fortrolige jf. Folkeskoleloven § 55 b og indgår derfor ikke i kvalitetsrapporten. Vurderer man skolernes generelle faglige niveau ud fra afgangskaraktererne, som kun er et begrænset udtryk herfor, kan der ses en stigning. Skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver varierer for 9. klassernes vedkommende mellem 4,5 og 7,5 beregnet på de fag, hvor der er obligatorisk deltagelse, med et gennemsnit for hele kommunen på 6,3. Til sammenligning varierede sidste års resultater mellem 4,5 og 8,2 med et gennemsnit på 6,0 og tallene for 2008 havde en variation mellem 4,9 og 7,7 med et gennemsnit på 6,4. Alt i alt kan man altså sige, at skolernes gennemsnit er nogenlunde stabilt svingende mellem 6,0 til 6,4 over de tre år. Afstanden mellem top og bund er generelt også den samme bortset fra, at en enkelt skole sidste år havde et højere gennemsnit end sædvanligt. Udsvingene vurderes at være udtryk for almindelige udsving fra år til år. Næstved Kommune har deltaget i Partnerskab om Folkeskolen sammen med 33 andre kommuner fra 2007 til 2010. Resultaterne fra partnerskabsanalysen har været inddraget i forvaltningens feedbacksamtaler om kvalitetsrapporten. I Næstved Kommunes partnerskabsanalyse sammenlignes skolernes prøvekarakterer fra 2010 med 2007, og de viser fra 0,7 - 1 karakterpoint fremgang i de naturvidenskabelige fag siden 2007, mens prøvekarakteren i dansk mundtlig er steget med 0,6 karakterpoint. De øvrige fag er status quo. Læsetest-resultaterne fra slutningen af 1. kl. er forbedret med 12,7 % i forhold til 2007, og der er nu 79,1 % hurtige, sikre læsere, hvilket er meget tilfredsstillende. Skoleafdelingen indsamler ligeledes læseresultaterne i slutningen af 3. kl. Andelen af sikre læsere er nogenlunde stabilt på 94 % i 2010. Det er et tilfredsstillende resultat. Andelen af usikre læsere er stabilt på 6 %. Det er ikke realistisk at mindske andelen af

Byrådet 20.12.2010

803

usikre læsere markant.

Skoleafdelingen har gennemført feedbacksamtaler med samtlige skoler med udgangspunkt i den enkelte skoles indberetninger til kvalitetsrapporten, skolernes Partnerskabsanalyser samt hjemmesider. Formålet med samtalerne er primært en drøftelse med skolerne af deres pædagogiske og driftsmæssige resultater. På baggrund af samtalen og kvalitetsrapporten har skoleafdelingen vurderet den enkelte skole og opstillet en liste over fremtidige indsatser. Skolerne har efter samtalerne haft mulighed for at rette i deres oprindelige bidrag, kommentere skoleafdelingens vurdering og komme med bud på, hvilke overvejelser og handlinger rapporten giver anledning til. Skolebestyrelserne har kunnet udtale sig til den enkelte skoles bidrag til rapporten. Den samlede rapports første del har været i høring på skolerne i perioden 20. september – 29. oktober 2010. Der er kommet høringssvar fra 7 skoler. Derudover har 2 skoler tilkendegivet, at de ikke ønsker at afgive høringssvar. Skolerne tager generelt kvalitetsrapporten til efterretning. Et par af høringssvarene har medvirket til at kvalificere rapportens opgørelser og tabeller. En skole peger på Partnerskabsanalysen som et vigtigt redskab til evaluering. Et par skoler udtrykker bekymring i forhold til styring af ressourcerne til den vidtgående specialundervisning. Flere svar peger på værdien af feedbacksamtalerne med forvaltningen.

Forvaltningen vurderer, at årsagen til de få høringssvar skal findes i det i øvrigt tætte samarbejde med skolerne om kvalitetsrapporten.

På baggrund af kvalitetsrapporter, feedbacksamtaler og høringen vurderer skoleafdelingen, at der ikke er behov for at iværksætte særlige tiltag over for enkelte skoler.

Lovgrundlag Folkeskoleloven

Supplerende bemærkninger Bilagsdelen til kvalitetsrapporten med skolernes bidrag udgør 236 sider og foreligger udelukkende elektronisk.

Politisk behandling Børneudvalget Byrådet

Sagens bilag Kvalitetsrapport 2010 for Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 for Næstved Skolevæsen – bilagsdel (skolernes beskrivelser af indsatsområder og pædagogiske processer) – kun elektronisk Høringsbrev Høringssvarene

Indstilling Børne- og kulturforvaltningen indstiller, at kvalitetsrapporten tages til efterretning.

Beslutning Børneudvalget, 06.12.2010

Byrådet 20.12.2010

804

Andreas Ahrenst Rasmussen var fraværende. Udvalget tager kvalitetsrapporten til efterretning og fremsender denne til byrådets orientering. Sagen genoptages i Børneudvalget, når skolestruktur og skoleårets planlægning er faldet på plads, forventeligt februar/marts måned 2011, med følgende pejlemærker: - elevfravær - arbejdet med elevplaner - processen omkring arbejdet med kvalitetsrapporter - styrkelse af IT, overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse samt - nationale test.

Byrådet, 20.12.2010 Flemming Jay, Charlotte Mathiesen og Anne Grete Kamilles var fraværende. Til efterretning.

Bilag Høring vedr. Kvalitetsrapport for Næstved skolevæsen 2010 Høringssvarene Kvalitetsrapport 2010 - bilagsdel Kvalitetsrapport 2010 for Næstved Skolevæsen Tilbage til toppen

Byrådet 20.12.2010

805

390. Frigivelse af anlægsmidler 2010 inden for Teknisk Udvalgs område

Sagsbeh.: Jørgen Gerner Hansen

Sagsnr.: 2010-78946

Sagsfremstilling I budgettet for 2010 er afsat ca. 3,1 mio.kr. til cykelstier, 0,9 mio.kr. til sortpletarbejde, 0,1 mio.kr. til tilgængelighed og 2,1 mio.kr. til mindre vejanlæg, i alt ca. 6,2 mio. kr. Forvaltningen har været tilbageholdende med at igangsætte mindre projekter, dels fordi der har været generel travlhed med bl.a. vejene omkring Næstved, ændring i kollektiv trafik, myndighedsopgaver og gennemførelse af besparelsestiltag, og dels fordi vi gerne ville have penge til egenfinansieringen, hvis vi fik statslige puljemidler til eksempelvis cykelstier.

Vi skal ikke egenfinansiere i år, og en del opgaver presser sig på, så forvaltningen har lavet et forslag til en prioriteret oplistning af opgaver, der ønsket iværksat.

Det handler bl.a. om renovering af Karrebæksminde, følgearbejder til Handleplanen for kollektiv trafik og lignende.

Listen fremlægges til drøftelse og godkendelse. Udvalget ved den 25.10.2010, at der skal udføres gangbro på Karrebæksmindebroen, hvorfor der afsættes 3,5 mio. kr. til projektet. Økonomipåtegning Økonomiafdelingen bekræfter, at der på politikområdet ”Trafik og grønne områder” er et ikke frigivet rådighedsbeløb på 6.161.000 kr.

Handicapforhold (tilgængelighed) 3 af projekterne retter sig direkte mod handicapbehov.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byråd

Sagens bilag Prioriteret anlægsoversigt 2010.

Indstilling Forvaltningen indstiller, at anlægsbeløbet på 6,2 mio. kr. frigives, og at Teknisk Udvalg bemyndiges til at udføre arbejder på grundlag af den prioriterede liste.

Beslutning Teknisk Udvalg, 15.11.2010 Anbefales, at rådighedsbeløbet i 2010 på 3,1 mill.kr. til cykelstier frigives

at rådighedsbeløbet i 2010 på 0,9 mill.kr. til sortpletarbejder frigives at rådighedsbeløbet i 2010 på 0,1 mill.kr. til tilgængelighed frigives at Teknisk Udvalg bemyndiges til at prioritere og godkende de enkelte projekter inden cykelstier, sortpletarbejder og tilgængelighed

Byrådet 20.12.2010

806

at rådighedsbeløbet i 2010 på 2,1 mill.kr. til mindre vejanlæg frigives til renovering og gangbro på Karrebæksmindebroen.

Økonomiudvalget, 22.11.2010 Kurt Petersen var fraværende. Sagen om reparation af brodæk "Græshoppen" i Karrebæksminde oversendes til byrådets behandling. Øvrige sager afventer nærmere redegørelse fra Teknisk Udvalg. Cykelstier afventer afgørelse om medfinansiering fra staten og sagen om skolestruktur. Sagsfremstilling Forvaltningen har på ny gennemgået opgavelisten og reduceret i denne. Sagen er nu bilagt oversigt over forslag til anvendelse af de enkelte rådighedsbeløb. Det bemærkes særskilt, at der ved omplacering søges skabt dækning for enkelte uforudsete udgifter, primært reparation af ”Græshoppen” og slutafdækning af lossepladsareal på Ydernæs. Dette sker på bekostning af primært ikke-specificerede cykelprojekter og sortpletarbejder. Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at anmodning om frigivelserne genfremsendes med henblik på igangsætning af de på listen angivne projekter.

Bilag Redegørelse for anvendelse af rådighedsbeløb på Teknisk Udvalgs budget 2010.

Beslutning Teknisk Udvalg, 06.12.2010

Udvalget anbefaler, at de i notat af 30.11.2010 omhandlede rådighedsbeløb på 6.1 mio. kr. frigives som beskrevet i notatet dog således, at der ikke anvendes 1.7 mio. kr. til færdiggørelse af Ydernæs. Disse 1.7 mio. kr. fastholdes til cykelstier. Økonomiudvalget, 13.12.2010 Torben Nielsen var fraværende. Oversendes til Byrådet med anbefaling dog således at de 1,7 mio. kr. til færdiggørelse af Ydernæs tages fra mindreforbruget på anlæg i 2010. Byrådet, 20.12.2010 Flemming Jay, Charlotte Mathiesen og Anne Grete Kamilles var fraværende. Økonomiudvalgets indstilling godkendt. Bilag Prioriteret anlægsoversigt 2010 Redegørelse for anvendelse af rådighedsbeløb på Teknisk Udvalgs budget 2010. Tilbage til toppen

Byrådet 20.12.2010

807

391. Frigivelse af midler til medfinansiering af Fodsporet

Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen

Sagsnr.: 2007-36486

Sagsfremstilling Ifølge aftalen med Skov og Naturstyrelsen, Nordeafonden og Slagelse Kommune skal Næstved Kommune bidrage til anlæg af Fodsporet med 3 mio. kr. På anlægsbudget 2010 er afsat 1.281.000 til Stiprojekt Næstved/Slagelsebanen ”Fodsporet”. Disse midler søges frigivet og overført til 2011, hvor der på anlægsbudgettet er afsat yderligere midler til medfinansieringen. Stadet for gennemgennemførelse af projektet er, at der er gennemført en rydning af arealerne, hvor bl.a. spor og sveller er fjernet. Der er valgt rådgiver til detailprojektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og projektstyring. Ifølge den foreløbige tidsplan afsluttes projekteringen uge 2 næste år, licitationerne afsluttes uge 11, og åbning af stien omkring den 1. juni 2011. En formel åbning af Fodsporet søges afholdt i august 2011. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen kan oplyse, at der på anlægsbudgettet for 2010 er et rådighedsbeløb på 1.281.000 kr. Der er tidligere frigivet 250.000 kr. i 2009, og i budgettet for 2011 er der et rådighedsbeløb på 1.252.000 kr. Der er således en samlet kommunal finansiering på 2.783.000 kr. af det samlede bidrag på 3 mio. kr. Restfinansieringen er forudsat finansieret via eksterne midler (LAG).

Da rådighedsbeløbet først forventes anvendt i 2011 vil det blive søgt overført til 2011 ifm. den samlede sag om anlægsoverførsler.

Handicapforhold (tilgængelighed) Dele af Fodsporet og aktivitetsområder gøres tilgængelig for handicappede.

Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Hele idéen med Fodsporet er at forbedre adgangen til naturområderne i den vestlige del af kommunen og derfor få flere borgere til at bevæge sig og bruge naturen.

Politisk behandling Teknisk udvalg Økonomiudvalget Byrådet

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at rådighedsbeløbet på 1.281.000 kr. til anlæg af Fodsporet frigives.

Beslutning Teknisk Udvalg, 06.12.2010 Anbefales.

Økonomiudvalget, 13.12.2010 Torben Nielsen var fraværende. Anbefales.

Byrådet 20.12.2010

808

Byrådet, 20.12.2010 Flemming Jay, Charlotte Mathiesen og Anne Grete Kamilles var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 20.12.2010

809

392. Rådmandshaven 20, Frigivelse af rådighedsbeløb for 2011

Sagsbeh.: Mia Nielsen

Sagsnr.: 2010-15005

Sagsfremstilling Af anlægsbudgettet for 2011-2020 fremgår det at der under Administration er afsat 977.000 kr. til ekstraordinær vedligeholdelse og APV i Rådmandshaven. Ejendomsafdelingen har gennemgået bygningen og sammen med husgruppen udarbejdet følgende forslag til gennemførelse af den ekstraordinære vedligeholdelse i 2011.

1. Trapper

155.000 kr.

2. Sammenbygning af ny og gammel del af Rådmandshaven

240.000 kr.

3. Toiletter

115.000 kr.

4. Elevator

330.000 kr.

5. Tekøkken

10.000 kr.

6. Reparation af diverse kontorer

50.000 kr.

7. Uforudsete udgifter

77.000 kr.

Sum i alt

977.000 kr.

Ad. 1: Udskiftning af eksisterende nålefilt på alle trapper med linoleum. Arbejdet er en fortsættelse af udskiftningen af alle gulve som er afsluttet i 2010.

Ad. 2: I forbindelse med etablering af den nye bygning i Rådmandshaven var entrepriseskellet lagt på ydersiden af den eksisterende bygning. Det medførte at der i ibrugtagningstilladelsen er stillet krav til at gennembrydningerne til den gamle bygning, således at flugtvejsforholdene er som loven foreskriver disse. Derudover skal der ske en opfølgning på overfladerne da enkelte rum tidligere var udstyret som wc og baderum. Arbejdet omfatter ny skæring for dørhuller, ny malerbehandling og ny gulvbelægning. Ad. 3: De eksisterende toiletter i stuen, på 1. sal og 2. sal får ændret de spanske vægge, så disse føres helt til loft og gulv. På bred mellemgang i stuen, 1.sal og 2. sal etableres nyt rødt lys ved toiletdørene for ”optaget” og besætningerne ændres. Arbejdet er påpeget i APV. Ad. 4: Ved den sidste APV var træk og larm fra elevator især ved vareleverancer et problem. Det forsøges løst ved at etablere en direkte adgang til det fri fra elevatoren, således at den daglige indgangsdør -personaleindgang 2- ikke er påvirket.

Ad.5: I forbindelse med to tekøkkener i eksisterende vaskerum etableres en lille bordplade og vask.

Ad.6: Udskiftninger af enkelte loftplader samt nogle fodlister m.m. på diverse kontorer

Byrådet 20.12.2010

810

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47

Made with FlippingBook - Online magazine maker