389. Kvalitetsrapport for skolerne 2010
Sagsbeh.: Annemette Smedegaard Pedersen
Sagsnr.: 2010-27252
Sagsfremstilling I folkeskoleloven er der fastsat bestemmelser om kommunalbestyrelsens årlige kvalitetsrapport om folkeskolen. Der er tale om bestemmelser, der har til formål at beskrive kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. Af lovbestemmelsen fremgår det endvidere, at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen med henblik på stillingtagen til opfølgning herpå. Kvalitetsrapporten skal behandles i Byrådet inden den 31. december hvert år. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole - ud fra en helhedsvurdering i forhold til skolens testresultater og prøveresultater – ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde og vedtage en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal forinden høres i den pågældende skoles skolebestyrelse. Fristen for opfølgning på kvalitetsrapporten er 31. marts året efter. Af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten fremgår det, at resultaterne af de nationale test skal indgå i Byrådets grundlag for at træffe beslutninger om iværksættelse af handleplaner for en eller flere skoler. Testresultaterne er fortrolige jf. Folkeskoleloven § 55 b og indgår derfor ikke i kvalitetsrapporten. Vurderer man skolernes generelle faglige niveau ud fra afgangskaraktererne, som kun er et begrænset udtryk herfor, kan der ses en stigning. Skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver varierer for 9. klassernes vedkommende mellem 4,5 og 7,5 beregnet på de fag, hvor der er obligatorisk deltagelse, med et gennemsnit for hele kommunen på 6,3. Til sammenligning varierede sidste års resultater mellem 4,5 og 8,2 med et gennemsnit på 6,0 og tallene for 2008 havde en variation mellem 4,9 og 7,7 med et gennemsnit på 6,4. Alt i alt kan man altså sige, at skolernes gennemsnit er nogenlunde stabilt svingende mellem 6,0 til 6,4 over de tre år. Afstanden mellem top og bund er generelt også den samme bortset fra, at en enkelt skole sidste år havde et højere gennemsnit end sædvanligt. Udsvingene vurderes at være udtryk for almindelige udsving fra år til år. Næstved Kommune har deltaget i Partnerskab om Folkeskolen sammen med 33 andre kommuner fra 2007 til 2010. Resultaterne fra partnerskabsanalysen har været inddraget i forvaltningens feedbacksamtaler om kvalitetsrapporten. I Næstved Kommunes partnerskabsanalyse sammenlignes skolernes prøvekarakterer fra 2010 med 2007, og de viser fra 0,7 - 1 karakterpoint fremgang i de naturvidenskabelige fag siden 2007, mens prøvekarakteren i dansk mundtlig er steget med 0,6 karakterpoint. De øvrige fag er status quo. Læsetest-resultaterne fra slutningen af 1. kl. er forbedret med 12,7 % i forhold til 2007, og der er nu 79,1 % hurtige, sikre læsere, hvilket er meget tilfredsstillende. Skoleafdelingen indsamler ligeledes læseresultaterne i slutningen af 3. kl. Andelen af sikre læsere er nogenlunde stabilt på 94 % i 2010. Det er et tilfredsstillende resultat. Andelen af usikre læsere er stabilt på 6 %. Det er ikke realistisk at mindske andelen af
Byrådet 20.12.2010
803
Made with FlippingBook - Online magazine maker