Referat af Byrådets møde d. 20.12.2010

400. Evaluering af sommerferielukning i daginstitutionerne

Sagsbeh.: Johnni Helt

Sagsnr.: 2009-63682

Sagsfremstilling Børneudvalget har besluttet, at der også blev foretaget en evaluering af sommerferielukningen efter afviklingen i 2010.

På Udvalgets møde den 18. januar 2010 blev det spørgeskema, som skulle anvendes til evalueringen godkendt.

Som bilag til sagen er vedlagt en opgørelse over, hvordan institutionerne har svaret på de enkelte spørgsmål, institutionernes supplerende bemærkninger samt forvaltningens korte uddrag af evalueringen. Forvaltningen skal generelt oplyse, at lukkedage i tilknytning til helligdag, f.eks. mellem jul og nytår og dagene før påske, blev indført fra 1. januar 2007 i forbindelse med harmonisering ved kommunesammenlægningen. Der er tale om 8 – 10 lukkedage om året, afhængig af hvordan julen falder. I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2009 blev det besluttet, at der skulle indføres to ugers sommerferielukning i ugerne 29 og 30, og samtidig blev der sparet kr. 2,0 mio. på alle daginstitutionerne. Samlet er der ca. 20 årlige lukkedage i daginstitutionerne. Efter en undersøgelse blandt flere sjællandske kommuner, som blev foretaget for nogle måneder siden, så var Næstved en af de kommuner, som havde flest lukkedage. I Dagtilbudsloven er fastsat forskellige krav til kommunerne, hvis der indføres lukkedage. Bl.a. stilles krav om, at de forældre, som har brug for pasning, skal tilbydes en sådan på alle lukkedage, bortset fra juleaftensdag og Grundlovsdagen. Endvidere skal byrådet fastsætte et kriterium for lavt fremmøde (40% er fastsat i Næstved), som betyder, at hvis der i den enkelte institution er tilmeldt flere børn til pasning end kriteriet for lavt fremmøde, så må institutionen IKKE holde lukket. Såfremt Børneudvalget ikke ønsker, at antallet af lukkedage skal fortsætte, så vil den økonomiske konsekvens umiddelbart være den, at den besparelse på kr. 2,0 mio. fortsat vil være gældende, uden det er politisk besluttet, hvilke konsekvenser det skal have for serviceniveauet på området. Alternativt skal der findes en tilsvarende besparelse på anden måde.

Hvis Børneudvalget beslutter, at ordningen med sommerferielukning fortsætter, så anbefales følgende:

a. Anbefalingen om, at der bør være en kendt voksen med blødes op, således at det bliver op til de enkelte ledere at vurdere, hvad der er nødvendigt for at den alternative pasning kan gennemføres hensigtsmæssigt i forhold til det samlede resurseforbrug og pædagogiske forsvarligt. I 2010 har ca. 15% af medarbejderne deltaget i pasning af ca. 5% af alle børn ! b. Tidspunkt for at skulle give besked om brug for pasning fastholdes til den 15. marts, idet fristen hænger sammen med reglerne om varsling af medarbejdernes hovedferie.

Byrådet 20.12.2010

823

Made with FlippingBook - Online magazine maker