387. Tilsynets afgørelse om inhabilitet i forbindelse med behandling af høringsforslag til ny skolestruktur
Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen
Sagsnr.: 2010-62647
Sagsfremstilling Statsforvaltningen har i brev af 6. december 2010 meddelt Næstved Kommune, at Statsforvaltningen finder, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne Per Sørensen og Henning Jørgensen ved byrådets behandling af høringsforslag til ny skolestruktur må anses for at være inhabile ved byrådets behandling af sagen. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at de pågældende må antages at have et sådant forhold til sagen, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at rejse tvivl om, hvorvidt de vil kunne behandle sagen på upartisk måde. Afgørelsen af sagen vil kunne påvirke de pågældendes ansættelses og arbejdsforhold i ikke uvæsentligt grad, herunder, at der er tale om en for de pågældende ikke frivillig omstændighed i forhold til deres arbejdssituation. Statsforvaltningen finder derfor, at der ikke er grundlag for at antage, at Næstved Byråd har handlet i uoverensstemmelse med reglerne om inhabilitet ved at erklære de to kommunalbestyrelsesmedlemmer for inhabile. Statsforvaltninger udtaler sig endvidere om hvorvidt de øvrige tre medlemmer, som er ansat ved kommunens skolevæsen, vil være inhabile ved behandling af eventuelle ændringsforslag om, at de skoler, hvor de tre konkret gør tjeneste nedlægges. I sådant et tilfælde, må kommunalbestyrelsen på tidspunktet for ændringsforslagets fremsættelse tage stilling til habilitetsspørgsmålet. Bliver de tre medlemmers daglige arbejdssituation ændret på en sådan måde, at man må formode deres daglige tjenestested, timetal eller andet ændres i væsentlig grad, kan dette tale for, at de medlemmer tillige ifalder inhabilitet. Forkastes ændringsforslaget, er grundlaget for inhabiliteten ikke længere til stede og de pågældende medlemmer vil efter statsforvaltningens opfattelse kunne genindtræde i behandlingen af sagen.
Lovgrundlag Kommunestyrelsesloven § 14 Principperne i forvaltningsloven § 3
Supplerende bemærkninger For så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet for de af byrådets medlemmer, som har børn på en lukningstruet skole, så har Statsforvaltningen Syddanmark udtalt sig om dette spørgsmål i afgørelse af 29. juni 2010: Statsforvaltningen Syddanmark udtaler, at byrådets beslutning den 29. juni 2010 om, at de fem medlemmer ikke var inhabile i forbindelse med byrådets stillingtagen i den konkrete sag, var i overensstemmelse med lovgivningen. Det fremgik af sagen, at der er fem børnehaver i Billund by, og at et medlem har et barn i en af disse institutioner. Derudover har fire andre medlemmer barn, børnebørn og aflastningsbarn i andre af kommunens øvrige daginstitutioner. Statsforvaltningen lægger til grund, at der ikke foreligger andre inhabilitetsbegrundende interesser for de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer. Statsforvaltningen finder således, at det forhold, at et
Byrådet 20.12.2010
793
Made with FlippingBook - Online magazine maker