Referat af Byrådets møde d. 20.12.2010

388. Skolestruktur

Sagsbeh.: Aase Vibeke Schmidt

Sagsnr.: 2010-49741

Sagsfremstilling Byrådet besluttede d. 20. september 2010 at sende forslaget til ændret skolestruktur i 8 ugers høring. Forslaget om en ændret skolestruktur er motiveret af et ønske om at skabe et skolevæsen, der har mulighed for at kunne tage de udfordringer op, som folkeskolen står over for, og leve op til de forventninger, som politikere og borgere har til en undervisning af høj kvalitet. Det stiller skolevæsenet over for to fokuspunkter. Dels den politiske aftale om serviceændringer for perioden 2010 – 2014, hvoraf det fremgår under punkt 8 vedr. undervisning, at der skal tages initiativer, der på sigt kan sikre en endnu bedre folkeskole end i dag, selvom der med virkning fra august 2011 skal spares 14,6 mio. kr. årligt. Dels at der, som anbefalet i ”Analyse af skoleområdets økonomi”, sikres et øget decentralt råderum – helst til minimum 5 % på den enkelte skole, således at skolerne fremadrettet kan løse deres opgaver på et højere niveau. Dette kan bl.a. ske gennem udvikling af undervisningen og udvikling af initiativer, der fremmer inklusion og tilgodeser alle elevers behov for differentieret undervisning samt videreudvikling af personalets kompetencer.

En ændret skolestruktur skal således sikre stabile rammebetingelser for skolerne i en årrække samt sikre et økonomisk råderum.

Forslaget ser i kort form således ud: 1. Nedlæggelse af Capionskolens afdeling i Tybjerg 2. Nedlæggelse af Susålandets Skoles afdeling i Skelby 3. Nedlæggelse af Lundebakkeskolens afdeling i Holme-Olstrup 4. Nedlæggelse af Fladsåskolens afdeling i Hammer 5. a) Nedlæggelse af Grønbroskolen b) Grønbroskolen og Fuglebjerg Skole sammenlægges med Grønbro som afdeling med 0.-6. klasse c) Grønbroskolen og Fuglebjerg Skole sammenlægges med Grønbro som afdeling med 0.-3. klasse 6. a) Nedlæggelse af Lindebjergskolen og Rønnebæk Skole b) Nedlæggelse af Lindebjergskolen c) Nedlæggelse af Rønnebæk skole 7. a) Nedlæggelse af Margretheskolen og Hyllinge Skole samt Karrebæk Skole 2- sporet fra 0.-9. klasse. b) Nedlæggelse af Margretheskolen. Hyllinge skole og Karrebæk Skole afgiver 7.- 9. klasse. 8. c) Nedlæggelse af Margretheskolen og Hyllinge Skole – Karrebæk skole afgiver 7.-9. klasse Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring. Derudover har der været en intern høring i Lokaldemokratiudvalget, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget. Disse høringssvar har indgået i dele af den 8 ugers høring. Der har været afholdt borgermøde i Ny Ridehus d. 12. oktober med ca. 300 deltagere. Derudover har Børneudvalget og forvaltningen deltaget i en række lokale borgermøder

Byrådet 20.12.2010

795

Made with FlippingBook - Online magazine maker