Der er indkommet 136 høringssvar inklusiv de 3 høringssvar fra politiske udvalg. Der er udarbejdet et kortfattet resume for hvert høringssvar med konklusion samt hvilken skole, svaret omhandler. Resume af Lokaldemokratiudvalgets høringssvar: 1. Skolelukninger har konsekvenser for lokalområder i både større og mindre bysamfund. 2. Skolelukninger bremser udviklingen i de pågældende lokalområder og på lidt længere sigt, vil der formodentlig ske en egentlig afvikling. 3. Udvalget frygter, at der er tale om kortsigtede besparelser på skoleområdet, som udhules af samfundsøkonomiske omkostninger på lidt længere sigt. 4. Udvalget er bekymret for, at skolelukninger vil medføre fald i huspriserne og gøre det vanskeligere at tiltrække såvel borgere som erhvervsvirksomheder. 5. Udvalget drøftede at fastholde små skoler i lokalsamfundene, men kun for 0-6 klasser og mulighed for besparelser ved samlæsning af klasser bør inddrages.
Resume af Kulturudvalgets høringssvar: 1. Skolerne er et vigtigt lokalt kulturcenter,
2. Hvis foreningerne fortsat skal kunne afvikle deres aktiviteter, skal der findes alternative steder – fx kan andre selvejende, private eller offentlige lokaler kunne benyttes og kunne bidrage hertil. 3. Til de privatejede lokaler vil der kunne søges lokaletilskud, hvilket forudsætter, at der sker en resurseallokering til lokaletilskudskontoen, hvis dette skal kunne honoreres. 4. Kulturudvalget har desuden en række forslag til anvendelse af ledigt blevne bygninger til kulturelle formål. Resume af Teknisk Udvalgs høringssvar: 1. Det kan ved en ændret skolestruktur være nødvendigt med en udvidelse af den offentlige buskørsel. Det er dog vanskeligt at vurdere det præcise omfang af denne udvidelse. 2. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som nøjere skal undersøge mulighederne for at koordinere de forskellige befordringstilbud med henblik på en økonomisk optimering af transportopgaven. 3. Etablering af cykelstier og andre trafiksikkerhedsfremmende trafikanlæg, vil medføre udgifter. Der er regnet på maksimale omkostninger fra den nedlagte skole/afdeling til den modtagende, og der er ikke taget højde for, at der kan være tale om strækninger, hvor der indsættes bus, og derfor ikke er behov for cykelsti. De beregnede udgifter varierer fra ingen udgifter til 24,5 mio. kr. for en enkeltstrækning. Af de 133 høringssvar, som er indkommet fra borgere, skolebestyrelser, MED-udvalg, lokalråd, faglige organisationer, idrætsforeninger m.fl. fremgår personlige synspunkter, referencer til andre kommuners oplæg til skolestruktur, referencer til diverse fagpersoners udtalelser, kommentarer og beskrivelser af konsekvenser for lokalsamfundene, sikre skoleveje, bygningsmæssige forhold samt høringsmaterialets troværdighed. Mange høringssvar tilkendegiver forståelse for behovet for at tilvejebringe besparelser på skoleområdet, men kun få angiver konkrete muligheder. Af disse peges bl.a. på, at der er en kommunal besparelse på resultatet af rengøringsudbuddet.
Høringssvarene samler sig om disse temaer: Skolens betydning for lokalsamfundet generelt Skolens betydning for foreningslivet Skolens rummelighed Skolens kvaliteter og særlige indsatser Geografisk nærhed, specielt for de yngste elever
Byrådet 20.12.2010
796
Made with FlippingBook - Online magazine maker