Referat af Byrådets møde d. 08.11.2010

346. Bag bakkerne 43 i Næstved - principansøgning om byggeprojekt

Sagsbeh.: Tine Smidt Jeppesen

Sagsnr.: 2010-19636

Sagsfremstilling Landmålergården indsendte på vegne af ejer af Bag Bakkerne 43 i februar 2010 en ansøgning om principgodkendelse til en udstykning, der indebar byggeri på et areal bag den eksisterende bebyggelse, som i henhold til kommuneplanen ikke kan bebygges. Ejendomsudvalget behandlede sagen den 22. marts 2010 og traf beslutning om at søge et forlig med ejer af Bag Bakkerne 43. Udvalget besluttede derfor at foretage partshøring af ejer og om nødvendigt af ejerne af de øvrige 3 ejendomme, forinden stillingtagen til nedlæggelse af § 14 forbud mod udstykning og bebyggelse af den nordlige del af Bag Bakkerne. Ved udvalgets første behandling af sagen indgik muligheden for en frivillig tinglysning af et forbud mod bebyggelse på den øverste 1/3-del af grunden, mod at grundarealet kunne medregnes ved beregning af byggemuligheden på 30 % på den resterende del af grunden.

Der har været foretaget partshøring af ejer og været afholdt 2 møder med ejer, evt. køber og landmåler. Det viser sig ikke umiddelbart muligt at opnå et forlig i sagen.

Køber til grunden har ladet udarbejde et meget sparsomt ansøgningsmateriale, hvoraf det fremgår, at der i alt ønskes opført 9 nye boliger på grunden, begrundet i hensyn til at skabe økonomisk grundlag for projektets gennemførelse. Ud fra det fremsendte er det Næstved Kommunes vurdering/skøn, at der tale om etageboligbyggeri, idet de 8 boliger er bygget ind under hinanden, hvorved der skabes en terrasse oven på den foregående bolig.

Der er endvidere forvaltningens vurdering/skøn, at det skitserede byggeri såvel syns-, som bebyggelsesmæssigt vil fremstå som etageboligbyggeri i henholdsvis 2 og 3 etager.

Yderligere kan tilføjes for understøttelse af denne vurdering, at byggeriet, med undtagelse af én bolig, alene vil kunne udstykkes som ejerlejligheder, grundet boligernes placering oven på hinanden.

Herudover findes det, at byggeriet ikke er tilpasset den øvrige bebyggelses udformning, der i det væsentlige fremstår som åbent/lavt byggeri i 1 - 1½ etage.

Det skitserede byggeri vil fremstå meget markant. Specielt de 2 x 3 boliger inde på grunden vil blive meget kompakte og ikke give indtryk af et åbent/lavt byggeri, i stil med den øvrige bebyggelse ved Bag Bakkerne. Endelig skal det anføres, at kommuneplanen foreskriver bebyggelse med åben-lav og tæt-lav med en bebyggelsesprocent på 30 og byggeri i 1 ½ etage. Kommuneplanen fastlægger tillige en mindste grundstørrelse på 700 m2 for åben-lav og 400 for tæt-lav.

Under hensyn til ovenstående kan forvaltningen således ikke anbefale det fremsendte skitseprojekt, da projektet på flere punkter ikke er tilpasset de lokale forhold og

Byrådet 08.11.2010

697

Made with FlippingBook - Online magazine maker