Økonomiudvalg Byråd
Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Omsorgsudvalget anbefaler til Byrådet, at BrugerpårørendeRådene nedlægges og beboerdemokratiet omorganiseres med virkning fra den 1. oktober 2010. Beslutning Omsorgsudvalget, 11.08.2010 Lisbet Skov og Anne Grete Kamilles var fraværende. Sagen sendes til høring. Udvalget forventer at der laves referat fra husmøderne.
Sagen har nu været til høring i Ældrerådet, der udtaler følgende
” Ældrerådet er bekendt med, at et flertal i Folketinget har vedtaget lov nr. 269 den 11. juni 2010. (afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.)
Ifølge denne lov er kommunerne ikke længere forpligtiget til at oprette Bruger- Pårørenderåd. Næstved kommune har med denne sag valgt at følge lovgivningen, til trods for at det er en kan-lov og ikke en skal-lov. Hidtil har en Ældrerådsrepræsentant været tilforordnet samtlige Bruger-Pårørenderåd, og har derigennem fået en indsigt i de enkelte plejecentres forhold, beboere, pårørende og medarbejdere. Det er imidlertid Ældrerådets opfattelse, at bliver Bruger-Pårørenderådene nedlagt og erstattet af Husråd, er der alt for få retningslinier på området.
Ældrerådet undrer sig over, at der i 2011 er 0,382 mio. kr. til området. Rådet har altid hørt, at der ikke er afsat penge på budgettet til Bruger-Pårørenderåd.
Ældrerådet forstår heller ikke det hastværk, der udvises, eftersom der ikke ligger nogen besparelse i forslaget. De beløb, administrationen har fundet frem til, bliver i området.
Endelig er det Ældrerådets opfattelse at lovgrundlaget er ovennævnte lov.
Ældrerådet anbefaler med dette høringssvar, at man lader det være op til det enkelte plejecenter, om man ønsker Bruger-Pårørenderåd, Husråd, eller evt. begge dele i fremtiden. ”
Herudover har Bruger-Pårørenderådet i Fugleparken, der ikke er høringsberettiget, har fremsendt en udtalelse, der fremgår af vedlagte bilag.
Forvaltningen skal på denne baggrund forslå at følge Ældrerådets forslag om, at det er op til hvert plejecenter at træffe beslutning om, hvorvidt Bruger – Pårørenderådet erstattes af et Husråd. Den enkelte distriktschef bemyndiges til at træffe denne afgørelse, og denne træffes med baggrund i, hvad der giver bedst mening for det enkelte plejecenter.
Økonomipåtegning Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.
Byrådet 08.11.2010
703
Made with FlippingBook - Online magazine maker