Referat af Byrådets møde d. 08.11.2010

Fonden oplyser endvidere, at den er af den opfattelse, at det forudsatte huslejeniveau er det maksimale afdelingen kan bære, såfremt udlejningsvanskeligheder skal undgås. På den baggrund har Landsbyggefonden anmodet om revurdere kommunens tilsagn til kapitaltilførslen, således at lånet som udgangspunkt kan ydes som rente- og afdragsfri. Almenboligloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at yde lån til almene boligafdelinger, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt.

Huslejeniveau: Den gennemsnitlige husleje efter ombygning og kapitaltilførsel via driftsstøtteordningen er beregnet af Landsbyggefonden til følgende:

Nuværende husleje

Fremtidig husleje

Gennemsnitlig husleje

624 kr./m2

702 kr./m2

Til sammenligning kan det oplyses, at den gennemsnitlige husleje for familieboliger i Næstved kommune i 2009 er på 620 kr./m2.

Udlejning: Der har i 2010 i gennemsnit stået 3 familielejligheder ledige i 2010 med en svagt stigende ledighed i den sidste del af året. I september måned var der registreret 6 ledige familielejligheder i Næstved Kommune.

Til sammenligning har der i 2009 i gennemsnit stået 2 familielejligheder ledige, ligeledes med en svagt stigende ledighed sidst på året.

På landsplan har der siden 2008 været et stigende antal ledige familielejligheder på landsplan. Antallet er ledige familielejligheder er sidens 2008 steget med ca. 120%.

Økonomipåtegning Økonomiafdelingen oplyser, at forrentnings- og afdragsvilkårene for driftsstøtten efter femtedelsordningen i form af kommunalt lån fastsættes af kommunalbestyrelsen. Landsbyggefonden har pr. telefon oplyst, at der ikke er nogle standardkrav, men at flere kommuner giver rente- og afdragsfrihed i 5 år med mulighed for forlængelse, hvis boligafdelingens økonomi gør det nødvendigt. Set i forhold til, at Landsbyggefonden vurderer, at det forudsatte huslejeniveau er det maksimale afdelingerne kan bære, såfremt udlejningsvanskeligheder skal undgås, samt at kommunen har ydet en samlet garanti for ombygningen på knap 26 mio. kr., som kan blive udløst, hvis lejlighederne ikke kan udlejes, anbefaler Økonomiafdelingen, at der gives rente- og afdragsfrihed i 5 år, hvorefter det vurderes, om betaling af renter og afdrag skal påbegyndes. Driftsstøtten efter femtedelsordningen blev behandlet og godkendt i forbindelse med skema A-sagen. Samtidig blev der givet en tillægsbevilling i 2009 på 840.000 kr. til udbetaling af lånet, idet renter og afdrag på lånet blev betragtet som finansiering af tillægsbevillingen. Disse ydelser er indarbejdet i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1. april 2010.

Den ændrede kommunale andel på 620.000 kr. kommer først til udbetaling i 2010.

Byrådet 08.11.2010

706

Made with FlippingBook - Online magazine maker