343. Ændring i erhvervsfremmeorganisationen
Sagsbehandler: Martin Tange
Sagsnr.: 2010-71875
Sagsfremstilling Næstved-Egnens Udviklingsfond varetager Næstved Kommunes lovpligtige erhvervsfremmeindsats, blandt andet gennem de aktiviteter der udspringer fra ”Det Gule Pakhus”. Næstved-Egnens Udviklingsfond har gennem de seneste par år arbejdet aktivt for en sammenlægning af kommunens fem erhvervsorganisationer; Fladså Erhvervsforening, Holmegaard Erhvervs- og Turistparks Udviklingsfond, Næstved Erhvervsråd, Næstved Vest Erhvervsforening og Suså Erhvervsråd. Der er på nuværende tidspunkt ikke opbakning til en ændret struktur, og Næstved- Egnens Udviklingsfond har på baggrund af dette henvendt sig til Næstved Kommunes administration med henblik på en ændring i sammensætningen af bestyrelsen. Næstved-Egnens Udviklingsfond ønsker at supplere den nuværende bestyrelse med to (2) byrådsmedlemmer for at knytte Næstved Kommune tættere til de aktiviteter, der varetages af den lokale erhvervsfremmeorganisation. Da Næstved Kommune har ansvaret for erhvervsfremmeindsatsen. og da kommunerne overtager det formelle ansvar for Væksthusene per 1. januar 2011, mener Næstved- Egnens Udviklingsfond at det er yderst relevant, at kommunen får en tættere tilknytning til fonden. Hvis Næstved-Egnens Udviklingsfonds bestyrelse udvides med to medlemmer ønsker fondens bestyrelse samtidig at nedsætte et forretningsudvalg bestående af 4 bestyrelsesmedlemmer: En repræsentant fra erhvervsforeningerne, en repræsentant fra Næstved-Egnens Turistforening, en repræsentant fra Næstved Handelsråd samt en repræsentant fra Næstved Kommune. Det skal oplyses, at der er sammenfald mellem bestyrelsen for Næstved-Egnens Udviklingsfond og Næstved-Egnens Udviklingsselskab. Der må forventes en mødeaktivitet på 4 årlige møder af 2 timeres varighed i Næstved-Egnens Udviklingsfond/Selskab og 8-10 møder af 1 times varighed i forretningsudvalget.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet
Indstilling Center for Strategi og udvikling indstiller, at: 1. Økonomiudvalget anbefaler byrådet at udpege 2 personer fra byrådet til at repræsentere Næstved Kommune i Næstved-Egnens Udviklingsfond.
Beslutning Økonomiudvalget, 01.11.2010 Anbefales.
Byrådet 08.11.2010
688
Made with FlippingBook - Online magazine maker