På Lokaldemokratiudvalgets møde den 20. september 2010 præsenterede Ungdomsskoleinspektør Lisbeth Pedersen et forslag til en ungdomspulje (UngdomsPuljen Næstved), udarbejdet i samarbejde mellem Ungdomsskolen og Center for Strategi og Udvikling. UngdomsPuljen Næstved ”har til formål at skabe rum og muligheder for unge iværksættere, der søger økonomisk støtte til at realisere deres projekt”. Det er tanken at unge mellem 13 og 25 år kan ansøge om projektmidler til projekter, der udspringer af deres egne behov og idéer. UngdomsPuljen skal erstatte den økonomiske støtte, der tidligere har været givet til projektstøtte og administration af Ungdomsrådet. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen har ingen yderligere bemærkninger, idet udgiften afholdes inden for det afsatte budget, som fra 2011 udgør 267.000 kr. netto til lokaldemokrati. Påtegning om personalemæssige konsekvenser Det forventes at Ungdomsskolen får behov for tid til at sagsbehandle de indkomne ansøgninger og fremlægge disse for udvalget. Ligeledes må der påregnes et tidsforbrug i forbindelse med gennemførsel og afrapportering af de unges projekter.
Politisk behandling Lokaldemokratiudvalget Byrådet
Sagens bilag UngdomsPuljen Næstved – udkast til ansøgningsskema
Indstilling Center for Strategi og Udvikling indstiller, at Lokaldemokratiudvalget anbefaler at: 1. Demokratiindsatsen rettet mod ungdommen omlægges fra en økonomisk og administrativ støtte til ”Ungdomsrådet” til oprettelse af ”UngdomsPuljen Næstved” 2. ”UngdomsPuljen Næstved” tildeles 100.000 kr. årligt fra 2011 3. Ansvaret for administrationen af ”UngdomsPuljen Næstved” overdrages til Ungdomsskolen, der har den faglige ekspertise og netværk. Beslutning Lokaldemokratiudvalget, 11.10.2010 Per Sørensen var fraværende. Ad 1: Anbefales. Ad 2: Lokaldemokratiudvalget anbefaler at "Ungdomspuljen Næstved" tildeles 60.000 kr. årligt over en 3-årig periode fra 2011. Ad 3: Anbefales. Ad 4: Udvalget orienteres ved hver bevilling. Der udarbejdes brochuremateriale til brug for ansøgning om midler, som indeholder præcisering omkring Mærk Næstved, demokrati og åbne arrangementer. Ungdomsskolen kommer med forslag til brochure. Byrådet, 08.11.2010 Jesper Gersholm var fraværende. Godkendt at ungdomsrådet nedlægges i sin nuværende form og erstattes af en ungdomspulje, der kan søges til demokrati-initiativer som foreslået af Lokaldemokratiudvalget. Sagen sendes tilbage til udvalget. For stemte 6 (SF, Henning Jensen, John Lauritzen, Dusan Jovanovic)
Byrådet 08.11.2010
732
Made with FlippingBook - Online magazine maker