Referat af Byrådets møde d. 01.02.2011

12. Afslutningsrapport fra projekt "Styr på styringen"

Sagsbeh.: Dorte Meiling Nielsen

Sagsnr.: 2009-78900

Sagsfremstilling Projekt ”Styr på styringen” – et af direktionens strategiplanprojekter – er nu afsluttet. Direktionen har godkendt rapporten, og den forelægges nu Økonomiudvalget til orientering. Rapporten indeholder nogle overordnede, generelle forslag af organisatorisk art og en opstramning på arbejdet med mål, som indebærer, at Byrådet afholder en temadag, hvor de overordnede mål for det kommende år fastlægges. Rapporten – og herunder den planlagte temadag i Byrådet – har været drøftet på Byrådets temamøde den 22. november 2010. Dertil kommer en række forslag til forbedring og forenkling af konkrete styringsredskaber. Et gennemgående træk er, at synsvinklen skal vendes fra at være administrationens til at være virksomhedernes, når der indføres nye initiativer. Det skal vægte i vurderingen, hvordan initiativet påvirker virksomhederne og deres muligheder for at give borgerne den bedst mulige service. Alle de 26 handlingsforslag som relaterer sig til konkrete styringsredskaber og – områder samt de 18 handlingsforslag af tværgående karakter er oplistet som bilag 4 i rapportens afsnit 11. Bilag. Påtegning om personalemæssige konsekvenser Direktionen har udpeget bibliotekschef Nanna Stryhn som virksomhedsambassadør og formand for det Virksomhedspanel, som skal nedsættes. Øvrige medlemmer til panelet vælges på seminar i Virksomhedsforum d. 27. – 28. januar 2011. Konsekvenser for decentrale enheder/virksomheder – udtalelse fra Virksomhedspanel Ovenstående punkt er nyt i skabelonen, sat på for at sagsbehandlere skal huske at indhente udtalelser fra Virksomhedspanelet, når behandles tværgående initiativer, der får konsekvenser for virksomhederne.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Afslutningsrapport fra projekt ”Styr på styringen” Udsendes kun elektronisk.

Indstilling Til orientering.

Beslutning Økonomiudvalget, 24.01.2011 Til efterretning. Oversendes til byrådets orientering.

Byrådet 01.02.2011

22

Made with FlippingBook - Online magazine maker