Referat af Byrådets møde d. 01.02.2011

Bygningens værdi er ikke så høj, at det vil være rimeligt at kræve den bevaret med henblik på at indrette boliger i den. Den bedste løsning vil i den konkrete situation være at erstatte længen med en ny bebyggelse, der tilpasses kulturmiljøet, og hvor parkering m.v. kan placeres på bysiden af bebyggelsen, således at de grønne arealer ned mod åen fastholdes. Eksisterende staldlænge i delområde II foreslås derfor nedrevet og erstattet med et nyt længehus med nogenlunde samme omfang, men placeret tættere mod åen. Lokalplanområdet opdeles i 4 delområder: Område I med den eksisterende beboelsesbygning, område II med et byggefelt til maksimalt 10 boliger og et større grønt område, delområde III den nye offentlige sti samt delområde IV lystbådehavn. Forvaltningen har efter nærmere undersøgelser vurderet, at lokalplanområdet ikke er tilstrækkeligt stort til, at det vil give en så væsentlig administrativ lempelse, at åbyggelinjen kan søges ophævet. Det vil derfor være påkrævet, at der, når lokalplanen er endeligt vedtaget, søges dispensation fra åbyggelinjen til gennemførelse af anlæg og byggeri, som beskrevet i lokalplanen. Det foreslås derfor, at byrådet giver en forhåndstilkendegivelse om, at man vil være positivt indstillet på at dispensere fra åbyggelinjen i overensstemmelse med lokalplanforslagets indhold. Lokalplanen indebærer, at der tillades bebyggelse i 2 etager, hvor kommuneplanen angiver 1 ½ etage. Da den maksimale højdebegrænsning på 8,5 meter fastholdes, og lokalplanforslaget indeholder detaljerede bestemmelser for bebyggelsens udformning, som sikrer en tilpasning til det omgivende bymiljø, vurderes det, at fravigelsen er af underordnet betydning, og derfor kan gennemføres uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg.

Lovgrundlag Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Naturbeskyttelsesloven (åbyggelinje)

Handicapforhold (tilgængelighed) Vil indgå ved den efterfølgende byggesagsbehandling.

Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Ny bebyggelse alternativt til indretning af boliger i den eksisterende staldlænge vurderes at kunne blive langt mere energioptimal. Supplerende bemærkninger Teknisk Udvalg behandlede den 16. august 2010 sag om stiforbindelse i Appenæs og indstillede til byrådet, der den 23. august 2010 besluttede: At ekspropriationsforretningen gennemføres på oprindeligt grundlag, og at sag om ændret arealanvendelse af ejendommen henvises til Ejendomsudvalget. At det meddeles ejeren af matr. nr. 1a Appenæs By, Vejlø, og dennes advokat, at byrådet er positivt indstillet over for en udarbejdelse af lokalplan for ejendommen. Det er dog en forudsætning, at stipassagen retableres inden den 1. oktober 2010.

Ejendomsudvalget traf principbeslutning om indholdet i lokalplanen den 8. november 2010.

Politisk behandling Ejendomsudvalget

Byrådet 01.02.2011

36

Made with FlippingBook - Online magazine maker